Annonce
Mad 22. jan. 2010 KL. 07.45

Mystisk madsygdom breder sig

Potentielt livsfarlige listeriose rammer via bakterier i kød, mælk og grøntsager

Råd mod listeria

Du undgår smitte bedst ved at:

  • Skylle, koge eller stege madvarerne
  • Overholde holdbarhedsdatoer og opbevaringstemperatuer
  • Spise maden inden for få dage efter den er åbnet
  • Undgå rå mælk og oste fremstillet af rå mælk (upasteuriseret)

Danske eksperter i madsygdomme er alarmeret over, at den ubehagelige sygdom listeriose er på fremmarch både i Europa og i Danmark.

Sygdommen, som kan føre til blodforgiftning, meningitis og få gravide kvinder til at abortere, er vokset konstant siden 2003. I 2009 fik to til tre gange så mange danskere listeriose set i forhold til i starten af 2000-årene.

»Bakterien findes overalt i miljøet og i de fleste typer fødevarer. Langt de fleste opdager ikke, at de blevet smittet, men når sygdommen rammer svage eller gravide kan de blive virkelig syge«, siger overlæge Michael Kemp fra Statens Serum Institut til tjek.dk.

LÆS ARTIKELUnge vælter sig i farlige madbakterier

I alt blev der registreret 97 smittede sidste år, mens niveauet tidligere var 30-40 syge om året.

Læger på bar bund
Statens Serum Institut går nu på jagt efter baggrunden for at flere bliver syge. Men det er ikke nogen let opgave, vurderer Michael Kemp.

»Det er vanskeligt at opdage hvilke produktionsdyr, der er smittede, for de viser ingen sygdomsstegn. Desuden opdager langt de fleste mennesker ikke at de er blevet smittet, og bliver derfor ikke undersøgt«.

LÆS ARTIKELListeriabakterie fundet i rullesteg

Heller ikke i de øvrige europæiske lande er der fundet nogen forklaringer på sygdommens fremmarch.

»Det kan ikke kædes sammen med en bestemt fødevare«, siger han.

Pas på de bløde oste
Bakterien listeria stortrives i køleskabet, men bliver dræbt, når maden varmes op.

GUIDEFind bakteriebomberne i dit køkken

Derfor er det også rå og kolde varer, som indeholder listeria. Det vil sige, at det især er grøntsager, kød og fisk (især røget eller som koldt pålæg) og bløde oste som brie, camembert og feta, der kan indeholde bakterien.

»Udover at vaske grøntsagerne grundigt som man plejer, skal man lade være med at spise fødevarer, som er beregnet på at blive varmet op, uden at varme dem ordentligt igennem«, siger Michael Kemp.

LÆS ARTIKELEr denne ost farlig?

I Storbritannnien advarer myndighederne gravide mod de bløde oste. En gravid med listeriose har stor risiko for at abortere eller føde et barn med sygdommen.

Se de danske myndigheders råd i faktaboksen til højre i artiklen.

GUIDE10 vink til sikrere madlavning

nyheder@pol.dk

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer