Annonce
Annonce
Annonce
Mad 31. jan. 2010 KL. 15.00

Bliv klædt på med syv flotte forklæder

Beskyt tøjet med stil, når maden syder og bobler.

Når gryderne bobler, og panderne syder, er et forklæde en absolut nødvendighed.

Der findes forklæder i så mange forskellige former og farver, at hver kok kan vælge sin helt egen stil i køkkenet.


Gamle aviser
Fra franske Virages kommer forklædet med mønster af gamle afrevne aviser. Det er farverigt og syet i kraftigt bomuldsstof med en lomme foran.
Gazette Tablier, 199 kroner i Contrast, www.contrast-is.dk.


Sunde farver
Det farverige forklæde fra Mow Living er indfarvet med tekstilfarve uden skadelige stoffer. Det er fremstillet i kraftig økologisk bomuld og kan bruges af både mandlige og kvindelige kokke.
Dollis Winter, vejledende udsalgspris: 199 kroner. Find nærmeste forhandler på www.mowliving.dk.


Striber på langs
Ikea har flere forklæder til en yderst billig penge på hylderne, bl.a. dette sort-hvide med justerbar nakkerem og to stropper foran. I stropperne kan både grilltang og hviskestykker hænge, så de altid er lige ved hånden.
Zita Rand, 39 kroner i Ikea, www.ikea.dk.


Forårsfarvet
Få foråret ind i køkkenet med det grønne forklæde fra H. Skjalm P. Det har en stor lomme på maven og kan suppleres med viskestykker og grydelapper i samme mønster.
Forklæde fra H. Skjalm P., 125 kroner i Notre Dame, www.notredame.dk.

LÆS: Få æg til tiden med seks skønne ure


Rendyrket romantik
Green Gates nyeste kollektion er præget af feminine farver og mønstre, og forklædet er ingen undtagelse. Med lyserøde og hvide blomster og en farverig blomsterkant på forlommen er det designet i rendyrket romantisk stil.
Apron Angelina Pink, vejledende udsalgspris: 199 kroner. Find nærmeste forhandler på www.greengate.dk.


Tern i to farver
Chaud Devant producerer primært kokketøj til professionelle, men på deres hjemmeside kan private også bestille forklæderne. Her er vist et ternet i sort og hvidt, som kan vaskes ved 60 grader.
Domino, 163 kroner hos Chaud Devant, www.chauddevant.dk.


Økologiske ugler
Forklædet med lilla ugler er fremstillet af økologisk bomuld dyrket helt uden brug af pesticider og kunstgødning. Der sidder to store lommer foran, og nakkeremmen kan justeres.
Owl lilla, vejledende udsalgspris: 149 kroner. Find nærmeste forhandler på www.mowliving.com.