Flere læsere har gjort sig erfaringer med at få maden ud af tuber, bøtter og kartoner.

Mens nogle kender kampen med håbløse indpakninger, mener andre, at vi er for 'fingersvage' i vores test af emballage.

Få et par udvalgte reaktioner her:

33 procent tilbage i tuben
Kjeld Nielsen, Glostrup:

På apoteket kan man købe en tube Decubal Recover Cream med 100 g indhold. Tuben er meget kraftig, og når en håndfast mand har forsøgt at tømme den, er der 33 procent tilbage, som man kun kan få ud ved at skære tuben op. Det betyder noget, når en tube koster næsten 100 kr.

LÆS ARTIKELEmballagen stjæler indholdet

Oversmurt med frugtgrød
Lars Thorkild Bjørn, Ålsgårde:

Mange tak for artiklen ’Emballagen stjæler indholdet’. Et af de meget groteske eksempler er frugtgrød. De kunne tidligere købes i pakker, hvor grøden lå i en plastikpose. Posen var let at håndtere og kunne klemmes, så stort set al grøden kom ud – måske var der en teskefuld tilbage!

Men så indførte man de firkantede yoghurtkartoner i halv liters størrelse. De er stort set umulige at klemme sammen. Man kan så skære dem op med en kniv og redde helt op til 100 gram grød ud med en paletkniv. Efter en sådan redningsaktion er man ofte helt oversmurt med æblegrød eller jordbærgrød.

LÆS ARTIKELEmballagen er skyld i kæmpe spild af mad

For et år siden ringede jeg til Skælskør Frugtplantage, som mener, at den nye indpakning er mere hygiejnisk!

Væk med de skruelågskartoner
Carsten Buhr, Jyderup:

Vi spiser normalt tykmælk, og indtil for kort tid siden var det mest Arlas produkt, der var emballeret i en karton uden skruelåg og derfor kunne tømmes acceptabelt uden de store problemer.

Nu leverer Arla imidlertid tykmælk og lignende surmælksprodukter i en karton med skruelåg, hvilket medfører det i artiklen målte spild, medmindre man går og finder en saks og, med fare for at komme til skade, klipper toppen af kartonen.

Jeg har efter henvendelse til Arla fået oplyst, at skruelåget ikke ville blive fjernet, og at det i øvrigt var en miljømæssig gevinst, idet kartonen skulle være lavet af et andet mere miljøvenligt materiale. Jeg tror, at de græder tørre tårer, og man bestyrkes derfor i mistanken om, at emballagen tjener til et større forbrug.

LÆS ARTIKELØkologiske produkter er for grimme

I skal da bare trykke til
Sanne Kjellerup, Lyngby:

Jeg ved ikke, hvilken blodfattig, fingersvag studerende I har haft til at udføre forsøgene. Jeg vejede kartonen, da jeg havde trykket indholdet ud, skyllede den og vejede den igen. Der sad 20 gram tilbage, svarende til et spild på 2 procent. En hel del mindre end de 12 procent, I kommer frem til.

En emballageform til surmælksprodukter, man muligvis kunne få mere ud af, var de fornøjelige plastikposer, man fik mælk i på et tidspunkt. De kunne simpelthen vrides.

Til gengæld havde mælkeposerne ret mange ulemper. Man skulle have en særlig kande at have dem stående i, og det krævede et vist håndelag at hælde af dem uden at spilde. Og hvis der gik hul på en af dem i indkøbsposen, blev alle ens varer mælkevåde. Poser til mælk kan ikke anbefales.

DELTAG I DEBATTEN - SKRIV HER: Vil du betale mere for emballage, hvor alt kan komme ud?

Tilbageskridt for emballagen
Jaques Dühring, Østerbro, København:

Hvad angår mayonnaise/remoulade fra Salatmesteren, var beholderen hertil for 10 år siden forsynet med et såkaldt gevind, hvorfor forbrugeren dengang blot behøvede at skrue proppen af for at kunne udtage resterne med en bordkniv.

Nu er man nødsaget til at skære emballagen midt over med en skarp kniv med fare for at miste en tommelfinger.