Annonce
Mad 7. jun. 2010 KL. 09.51

Danskerne sviner med miljøgiftige batterier

Kviksølv og cadmium ender i naturen, når hvert andet batteri kommer i skraldet.

fakta

I Danmark sælges hvert år ca. 3.500 tons husholdningsbatterier (ikke akkumulatorer).

Fra de kommunale indsamlingsordninger sendes batterierne videre til to centrale sorteringsanlæg i Danmark. Her sorteres efter type og indhold.

Da der ikke findes behandlingsanlæg i Danmark, transporteres batterierne dernæst til udlandet, hvor genvindingsprocessen sikrer, at jern, mangan, kviksølv og cadmium udvindes, så stofferne kan indgå i nye produkter.

Kommunerne er ansvarlige for indsamling, mens det er producenterne, der er ansvarlige for at genanvende materialerne.

Omkostningerne for indsamling betales af producenterne som et led i producentansvaret.

Miljøstyrelsen har tilsynspligt med ordningen.

elretur er en forening (kollektivordning), der er dannet af producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr samt batterier.

elretur håndterer producentansvaret for sine ca. 1.000 medlemsvirksomheder.

På kampagnesiden farvel-batteri.dk kan du se, hvordan indsamlingen organiseres i din kommune.

Kilde: elretur

Hvad der svarer til halvdelen af alle vores brugte batterier ender i husholdningsaffaldet, og mange af dem indeholder tungmetaller som kviksølv og cadmium.

Det blinkende lykønskningskort, cykellygten, høreapparatet og legetøjsbilen. Alle indeholder de batterier af forskellig slags.

Alt i alt bruger danskerne, hvad der svarer til 3.500 tons batterier om året.

Den største bestanddel i batterierne er metal, som uproblematisk kan genanvendes i andre metalprodukter.

Men hvis batterierne med kviksølv og cadmium kommer i forbrændingsanlæggene, ender de i naturen, hvor de udgør en sundhedsrisiko.

LÆS ARTIKEL Greenpeace: Apples batteridesign er miljøfjendsk

Alligevel svarer langt over halvdelen i en netop gennemført analyse, at når de smider brugte batterier i skraldespanden, er det fordi, det er det nemmeste.

»Vi ved godt, det er svært at blive ved at skabe opmærksomhed om genanvendelse og miljø, men omvendt har vi danskere stor tradition for at sortere og genanvende vores affald. Vi indsamler i dag over 60 procent af vores elskrot, så derfor tror vi også på, at vi med vores informationskampagner kan øge indsamlingen af batterier«, siger direktør Peer Lund-Thomsen fra foreningen elretur.

LÆS ARTIKEL Bedste batterier fås i Aldi og Lidl

Elretur er en kollektivordning, der sikrer indsamling og genanvendelse af batterier og elektronik.

Producenterne af elektronik og batterier har siden 1. januar 2009 haft ansvaret for at indsamle det miljøfarlige affald.

Der findes ingen præcis opgørelse over indsamlingsprocenten, men elretur estimerer, at det ligger på cirka halvdelen for 2009.

LÆS ARTIKEL Forlæng levetiden på batteriet i din bærbare pc

Det betyder at ca 1.750 tons genanvendeligt metal, kviksølv og cadium går med røgen op i igennem forbrændingsanlæggenes skorstene og ender i miljøet.

»Vi håber at indsamlingsprocenten allerede stiger i år, dels som følge af vores kampagneindsats, og dels fordi 2010 er det første hele kalenderår, hvor kommunerne har haft pligt til at indsamle« siger Peer-Lund Thomsen.

Kampagnen er landsdækkende.

»Det er vores mål med kampagnen at oplyse borgerne om, at materialerne fra batterier skal genanvendes, og at de brugte batterier derfor skal afleveres«, forklarer Peer Lund-Thomsen.

LÆS ARTIKEL Nye bærbare dræber myter om batterier

De enkelte kommuner har valgt forskellige løsninger. Det kan for eksempel være indsamlingsbeholdere side om side med glas- og aviskuber, det kan være indsamling hos butikker i nærområdet, eller det kan være en løsning med en pose med de brugte batterier på låget til beholderen med dagrenovation.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer