»Jeg har besluttet at bevare de danske forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i markedsføringsloven. Der bliver ikke kuponkaos i Danmark«.

Sådan lød det fra daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i januar sidste år.

Men som Politiken har afsløret, er to paragraffer i markedsføringsloven i strid med EU-retten. Det betyder, at rabatkuponer og konkurrencer bundet op på køb nu er lovlige i Danmark til stor bekymring og forundring for forbrugere, detailhandel og et bredt folketingsflertal.

»Det er helt syret«
Det får DF, Socialdemokraterne og SF til at kritisere regeringen og embedsværket for enten at have sjusket eller vildledt Folketinget i sagen. De folkevalgte er således ikke blevet orienteret om, at et EU-direktiv fra 2005 undergraver dansk lov.

LÆS ARTIKELKuponkaos truer handlen

»Regeringen har sovet i timen. Et folketingsflertal og regeringen står bag de danske forbud, så det er helt syret, at vi nu står i denne situation. Nogen har ikke gjort deres arbejde godt nok«, siger SF’s EU- og forbrugerordfører, Pia Olsen Dyhr.

DF’s erhvervsordfører Colette Brix er enig:

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende i alle de år, jeg har siddet i Erhvervsudvalget. Om der er sket sjusk eller fejl, ved jeg ikke, men embedsværket skylder en forklaring, og jeg håber, den er god«.

Kuponhæfter er ikke på listen
Miseren udspringer af EU-direktivet om urimelig handelspraksis. Det fastsætter reglerne for, hvordan europæiske firmaer må markedsføre sig.

LÆS ARTIKELDagligvaregiganter boykotter rabatkuponer

I direktivet er der oplistet 31 eksempler på urimelig handelspraksis, og på denne liste optræder hverken rabatkuponer eller købsbetingede konkurrencer. EU-domstolen har siden slået fast, at medlemslande ikke må have andre forbud end dem på listen.

Forbrugerrådet har fulgt sagen tæt, og jurist og chefkonsulent Benedicte Federspiel kritiserer, at ingen tilsyneladende var klar over, hvad de dengang vedtog:

»Det er ingen hemmelighed, at mange – også i embedsværket – har villet af med de paragraffer, fordi det giver frit valg på alle hylder, når det gælder markedsføring«.

Politisk tavshed kan være guld
Ifølge professor i europæisk ret og politik Marlene Wind er det en mulighed, at embedsmændene har snorksovet. Men hun finder det mere realistisk, at statsapparatet har været klar over EU-direktivets konsekvenser, men bevidst valgt at holde denne viden for sig selv for at undgå en dårlig sag i offentligheden.

»Hvis et direktiv går imod danske regler, som politikerne er tilfredse med, vil de blive upopulære for ikke at forsøge at stoppe det. Kan de ikke det, er det nærliggende i stedet at tie om sagen, da alternativet er en kæmpeskandale. Det er en kalkule, man ofte anvender i statsapparatet«, siger hun.

LÆS ARTIKELSvenskerne henter rabatkuponer med mobilen

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har siden i fredags afvist at kommentere sagen over for Politiken.

Må arbejde for den danske holdning
Bendt Bendtsen (K) var chef for ministeriet mellem 2001 og 2008 og sidder i dag i Europaparlamentet. Han ønsker ikke at oplyse, hvorvidt embedsværket og regeringen i det lovforberedende arbejde havde forskellige holdninger.

»Men jeg mener ikke, man kan klandre nogen. Vi har i Danmark fastholdt forbuddene, fordi vi mente, det var inden for EU-rettens rammer. Det har vi nu fået at vide, vi ikke kan alligevel, og så må vi i stedet arbejde på at få den danske holdning indarbejdet, når direktivet skal revideres til næste år«, siger Bendt Bendtsen.

I Forbrugerstyrelsen medgiver jurist Susanne Aamann, at embedsapparatet har fejlfortolket direktivet:

Supermarkederne siger nej tak
»Vi har i hvert fald taget fejl af, at de danske forbud ikke var reguleret af direktivet. Vi havde den opfattelse, at forbuddene blev forhandlet i en forordning ved siden af. Men den opfattelse var bare forkert«.

Hun sidder med i en tværministeriel arbejdsgruppe, som nu er sat til at undersøge, hvordan skaderne ved de forsvundne paragraffer i loven kan minimeres.

Både Coop, Dansk Supermarked og De Samvirkende Købmænd siger, at de ikke vil acceptere rabatkuponer i butikkerne. Men ifølge Dansk Erhverv frygter detailhandlen, at kuponerne bliver svære at stoppe, hvis nogen begynder at tillade dem.

»Men løbet er ikke kørt endnu. Vi forventer, at et fremtidigt lovgrundlag vil indeholde rammer for, hvordan rabatkuponer skal udformes. Eksempelvis bør det fremgå, hvor de kan indløses, og hvor længe de er gyldige«, siger forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen.