Det seneste stykke tid er sundhedsbudskaberne, som de fremtræder i medierne, virkelig blevet rystet i deres grundvold: Mættet fedt er alligevel ikke så usundt.

Det samme gælder kød. Fed ost er o.k. Kartoflen er ikke så god, som vi troede. Naturlig nitrat i for eksempel rødbede, spinat og rucola er ikke usundt – mens grønt og frugt til gengæld ikke er så sundt, som vi regnede med. Og så videre og så videre.

Forvirret? Bare rolig, sådan er livet, sådan er udvikling!

GUIDEHer er de sundeste snacks til dit barn

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne forskning og udvikling inden for teknologi med ernæring og sundhed. Inden for teknologi er det, der er hipt og nyt det ene år, forældet det næste. Og der er fokus på det, fordi det er spændende og giver en masse nye muligheder.

På samme måde burde vi se på ernæringsforskning og beslægtede områder. Der forskes på livet løs, og naturligvis skal vi meget gerne blive klogere.

LÆS ARTIKEL Topforskere: Spis osten, spar på brødet

Ikke desto mindre er det mere intimt at involvere sig i det, folk lægger på tallerkenen, end det eksempelvis er at udlevere sig selv på Facebook . Og sådan er det bare.

Lige præcis dér har menneskeheden ikke ændret sig overhovedet i de snart 10 år, jeg har arbejdet med faget. Jeg læste med stor interesse artiklen i MAD 30. maj om det hvide brød med sort samvittighed.

I artiklen peger danske og en række udenlandske forskere på, at et stort forbrug af tomme kalorier – for eksempel fra hvidt brød – giver højere risiko for hjertesygdomme end et stort forbrug af mættet fedt.

'Sov på' den nye viden
Lad mig for god ordens skyld sige, at jeg er fuldkommen åben og anerkendende over for nye forskningsresultater og er spændt som et barn juleaften på, hvordan vi skal håndtere den viden fremover.

GUIDEChris: Sådan finder du vej i madjunglen

Men der skal også ’soves på det’ – forstået på den måde, at man er nødt til at samle al den forskning, vi har, og producere ny, for at evaluere de officielle kostråd til fremadrettet brug. Og det kan ikke ske over night.

Mine kommentarer til artiklens budskaber skal derfor læses med forbehold for, at vi i fremtiden med stor sandsynlighed får mere viden:

Budskab 1: Mættet fedt er ikke så usundt.
Spændende ny følelse at kunne sætte tænderne i ost uden dårlig samvittighed. Dog skal vi huske, at vegetabilsk fedt og fed fisk stadig er sundere. Så hvis valget står mellem for eksempel osten på den ene side og sesamolie og fed fisk på den anden, er de to sidstnævnte sundere. Det siger artiklen, og her må jeg sige, at jeg er enig.

Samtidig skal vi holde fast i, at fedt stadig er meget kalorietungt. Fedt er den mest kalorieholdige fødevare, man kan spise, uanset hvor sund eller usund den måtte være.

GUIDE Sådan tryller du aftensmaden sundere

Derfor er vi med vores lave fysiske aktivitet og lave kalorieforbrænding nødt til at økonomisere med kalorierne. Og her er fedt i store mængder ikke det bedste valg.

Budskab 2: Brødet er ikke bare brød.
Det er rart, at der nu kommer fokus på det hvide brød. Det hvide brød bør være fredagsslik, og alle former for stivelse såsom ris, pasta og brød bør være i deres naturlige fuldkornsudgaver med skaldele, kim og mange kostfibre.

TESTFuldkornsboller er proppet med sukker

Her kan man såmænd gå efter brød med ernæringsmærkningen nøglehulsmærket, hvor der er lagt vægt på blandt andet et højt fiberindhold.

Om vi også skal skære ned på mængden af fuldkornsbrød, -pasta og -ris, må tiden vise. Kartoflen er udskældt, og det er lidt mere kompliceret. Der er stivelse, der indeholder flere kostfibre end kartoffel, og som umiddelbart ville være et bedre valg. Men så længe vi spiser varieret af kartofler og andre stivelsesholdige råvarer, så er der ingen problemer.

GUIDELær at spise de sunde fuldkorn

Hvordan det står til med bælgfrugter, som jeg personligt er stor tilhænger af, melder artiklen ikke noget om. Indtil videre har de overvejende et ernæringsmæssigt godt ry. De er utrolig kostfiberholdige.

Budskab 3: Fedtskat hjælper ikke.
I artiklen nævnes også debatten om fedtskat. Min personlige holdning er, at man skal give rabat på det, vi ved er godt, i stedet for at straffe og lægge gebyrer på det, der er skidt – hvis det altså er så skidt. Dog mener jeg, at afgift på sukker er fint.

Lige nu kan der nemlig også være en kabale, der skal gå op, forstået på den måde, at hvis folk spiser mindre af én type fødevare, vil de formentlig spise mere af noget andet. Den effekt på vores folkesundhed mangler vi stadig et helt klart billede på, før man kan sige, om straf eller belønning er vejen frem.

LÆS ARTIKEL Fedtskatten straffer det forkerte kød

Jeg er ikke tilhænger af management by fear inden for kostråd – altså hvor vi går rundt og straffer folk. Der er mere positiv kultur at hente i det omvendte fortegn.

Selv om der i medierne forleden blev sat spørgsmålstegn ved frugt og grønts kongeplacering på sundhedsskalaen, er de immervæk meget kalorielette og mættende, og det er en stor fordel ved forebyggelse af overvægt. Ligeledes er de en vigtig kilde til vitaminer og mineraler.

LÆS ARTIKELSkat på junkfood giver vægttab

Et godt eksempel på en fantastisk sommerret, hvor sundheden i hvert fald ikke er til diskussion, er gazpacho. Værsgo at spise løs!

LÆS OPSKRIFTGazpacho med brød og dukkah