Industrien får nu mulighed for at lade usunde fødevarer glide lettere ned.

Det mener flere danske EU-parlamentarikere på baggrund af en afstemning i dag i EU-parlamentet.

Parlamentet anbefaler nemlig, at landene bruger det såkaldte GDA-mærke, som har fået drøje hug af forbrugerorganisationer. Primært fordi mængden af sukker, fedt og salt er opgivet i portionsstørrelser.

LÆS ARTIKELEU skal stemme om slik må kaldes sundt

»Mærkningen er ikke vejledende, men direkte vildledende. Under dække af at hjælpe forbrugerne, får industrien nu mulighed for at få de usunde fødevarer til at glide lettere ned«, siger SF's Emilie Turunen, der er ordfører for den Grønne Gruppe i udvalget for det Indre marked, hvor fødevaremærkningen er blevet behandlet.

Havde håbet på 'trafiklyset'
Forbrugerorganisationer - blandt andre Forbrugerrådet - og en række politikere havde håbet på, at EU-parlamentet i dag ville stemme for den såkaldte trafiklys-mærkning på fødevarer. Men forslaget blev stemt ned.

Læs Forbrugerrådets tema (eksternt link) om fødevareanprisninger.

Den ville gøre det let for forbrugerne at se, om for eksempel brød havde meget indhold af fedt, sukker og salt ud fra farverne rød, gul og grøn. Og dermed få hjælp til at tage et sundt valg.

SF: Industrien har snøret politikerne
Hun tilføjer:

»Det er sørgeligt, at det er lykkedes industrien at snøre så store dele af parlamentet og i sidste ende alle Europas forbrugere. Jeg havde gerne set et forbrugervenligt fælles mærke i hele EU, som trafiklysmærket, der sender klare signaler til forbrugerne om, hvor sunde eller usunde deres varer er«.

Det er dog endnu ikke blevet besluttet, præcist hvordan GDA-mærkningen skal være.

Nøglehulsmærket er under pres
Udover at trafiklys-forslaget faldt, blev det også forkastet, at medlemslande i EU kan få lov til at have deres egne mærkningsordninger.

Det vil betyde, at det nordiske nøglehulsmærke, som vi har i Danmark, er under voldsomt pres, mener Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

LÆS ARTIKELEndelig et offentligt mærke der virker

»Det er altså væk, at man kan have national selvbestemmelse og selv lave frivillige mærkningsordninger«, siger han.

Han fortsætter:

»I EU kommer markedet før mennesket, og det er en kamp op ad bakke at sikre forbrugernes rettigheder. Det blev bekræftet i dagens afstemninger, hvor et flertal i EU-parlamentet gav efter for fødevareindustriens intense lobbyvirksomhed«.

Eneste umiddelbare positive nyhed var – ifølge de to parlamentarikere – at forslaget om, at de såkaldte ernæringsprofiler skal droppes, faldt.

LÆS ARTIKELEU: Flæskesvær er da sundt

Ernæringsprofiler er maksimumgrænser for, hvor meget sukker, fedt og salt, der må være i fødevarer, der ernæringsanprises.

Slipper nok ikke for 'sundt' slik
Havde et flertal i Eu-parlamentet givet grønt lys, ville det betyde, at producenter for eksempel kunne få lov til at skrive på en chokolade-bar: ’indeholder kalk – styrker knoglerne’.

LÆS ARTIKELArla overvejer yoghurt mod influenza

Men fordi afstemningen endte 309 mod 309, tror Søren Søndergaard, at det ender med at tippe til industriens fordel, når sagen skal behandles for anden gang.

»Det faldt på grund af stemmelighed. Man skal forstå, at Kommissionen presser på, og det samme gør fødevareindustrien. Og dem, der skulle varetage forbrugernes interesser – altså parlamentarikerne – er delt lige over. Medmindre der kommer et modpres, vil det blive vedtaget«, siger han og tilføjer:

»Der skal meget lidt til, og industrien har lugtet blod. I EU kommer markedet først. Markedet bestemmer, og de interesser går forud for alt andet«.