Annonce
Mad 20. jun. 2010 KL. 06.00

Dansk blåbærøl er et samlerobjekt

Hvis ikke du kan få din øl speciel nok, er der noget at komme efter på Vesterbro i København.

På Vesterbro har Ølbutikken netop åbnet for årets salg af øllen Blåbær Lambik.

En type, der kun fremstilles omkring Bruxelles, hvor mikroorganismer i luften giver øllet en særlig karakter.

Lambiken brygges af belgiske Cantillon, men Ølbutikken har sammen med chefbrygger Jean Van Roy selv en finger med i processen, der involverer 250 gram blåbær per flaske med 0,75 liter øl.

Den ombejlede blåbærøl
Blåbærdrikken, der har været i produktion i seks år, sælges kun hos Ølbutikken, der kan notere sig fornemme placeringer, når ølentusiaster fra hele verden bedømmer øl på sites som ratebeer.com og beeradvocate.com.

Den særlige bryggemetode giver en karakter, der minder om vin, og Blåbær Lambik er set til salg på eBay for 300 dollar flasken.

LÆS ARTIKEL Carlsberg åbner hemmelige kældre

Blåbærøllen er så ombejlet, at der er sat rationering på – hver kunde kan maks. købe to flasker a 0,75 liter og to flasker a 0,375 liter fra den aktuelle årgang 2010.

Prisen er henholdsvis 198 kroner og 99 kroner, og du skal selv hente flaskerne hos Ølbutikken i Oehlenschlægersgade. Trods interesse fra hele verden giver butikken sig nemlig ikke af med at sende de dyre dråber.

LÆS ARTIKEL OL-medaljer til dansk bryghus

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer