Annonce
Mad 18. jun. 2010 KL. 12.32

Pinjemund har plaget Grethe i et halvt år

Trods metallisk bismag - såkaldt pinjemund - bliver pinjekerner på markedet.

Pinjemund?

Du kan indberette en elektronisk forbrugerklage til Fødevarestyrelsen efter bivirkninger fra pinjekerner her

Flere danskere oplyser nu til Fødevarestyrelsen, at de også har oplevet besynderlige bivirkninger efter at have spist pinjekerner.

Men pinjekernerne er ikke sundhedsskadelige, og derfor vil de ikke blive trukket tilbage, oplyser Fødevarestyrelsen.

LÆS OGSÅ Pinjekerner kan ødelægge din smagssans

Grethe Andersen har det sidste halve år vænnet sig til at leve med en sær og tør smag i munden uden at kende til forklaringen på den »underlige smag«.

»Alting smager forkert og ubestemmeligt«, siger den 69-årige pensionist. Det er over en uge siden hun sidst spiste pinjekerner, men den sære smag er der stadig.

Borgere i Danmark og resten af Europa har henvendt sig til myndighederne med meldinger om metallisk bismag og midlertidigt mistet smagssans.

De økologiske pinjekerner fra Brugsen var synderen
»Jeg anede ikke, hvor den mærkelige smag kom fra, og jeg har prøvet at holde mig fra ost og frugt, men uden held. Og nu viser det sig så, at det desværre nok er pinjekernerne, jeg skal holde mig fra«, siger hun med ærgrelse.

Grethe køber sine pinjekerner i Brugsen og holder sig fortrinsvis til de økologiske.

I detailvirksomheden Coop, der ejer Brugsen, oplyser man, at man ikke har modtaget henvendelser fra borgere, der har haft bivirkninger fra pinjekernerne.

»Vi har længe været opmærksomme på problemet og vi er også i kontakt med Fødevarestyrelsen, men nu afventer vi svarene fra deres undersøgelser«, fortæller Jens Juul, der er informationsdirektør hos Coop.

Kernerne giver hovedbrud i ministerium
I Fødevarestyrelsen oplyser farmaceut Bente Fabech, at man de seneste dage har modtaget op til tyve henvendelser fra danskere med eftervirkninger fra pinjekerner.

Men man er endnu ikke kommet nærmere en forklaring på fænomenet, der kaldes 'pinjemund'.

»Vi er endnu ikke blevet klogere på fænomenet, men opfordrer stadig borgere til at udfylde det elektroniske skema på vores hjemmeside, hvis de oplever bivirkninger«, siger Bente Fabech.

Hun siger til politiken.dk, at der ikke er nogen overordnet tendens i, hvor de metal-smagende pinjekerner kommer fra, eller hvilke producenter, de er konstateret hos.

De svenske myndigheder har modtaget op mod 200 henvendelser og iværksat en række omfattende undersøgelser af fænomenet, ligesom også tyske forskere bryder deres hoveder med mysteriet.

I Sverige peger undersøgelser i retning af, at en bestemt type pinje, nemlig Pinus koraiensi, fra Kina, muligvis er årsagen til det besynderlige fænomen.

Bliver ikke trukket tilbage fra markedet
I Fødevarestyrelsen overvejer man ikke at trække pinjekerner tilbage fra markedet.

»Selvom det er ubehagelige bivirkninger har pinjekernerne ikke nogen sundhedsskadelig effekt, og det er ikke farligt at spise dem«, siger farmaceut Bente Fabech.

Hun fortæller, at man arbejder med flere teorier omkring årsagerne til fænomenet 'pinjemund'.

»En af forklaringerne på fænomenet kan være, at der er tale om, at det rammer folk med en særlig type allergi. En anden kan være, at der er tale om en særlig påvirkning af smagssansen. Faktisk giver visse typer medicin samme effekt af metallisk bismag, uden at der er noget metal i det«.

Hos Forgiftningscentret i Bispebjerg har man ikke haft nogle henvendelser fra folk med 'pinjemund'.

Fakta om pinjekerner

Pinjekerner kommer fra pinjetræet, der har været dyrket i mere end 6000 år og oprindeligt var hjemmehørende i Middelhavsområdet.

Gennem spredning fra dyrkede eksemplarer vokser pinjen nu også vildt i Sydafrika, Californien, Australien og flere andre steder med lignende klima.

Pinjetræet er et gammelt kulturtræ og dets spiselige frø blevet udnyttet siden forhistorisk tid.

Pinjetræet vokser ikke i Danmark, da klimaet er for koldt her.

Kilde: wikipedia

Pinjekerner er frø fra forskellige arter af fyr, bl.a. pinje, Pinus pinea. De ca. 1 cm lange kerner udtages manuelt fra koglerne, der må varmes for at frigive frøene, som er fedtholdige og harskner hurtigt.

De anvendes både i madretter, fx som ingrediens i pesto og grønne salater, og i konditorvarer, ofte ristede.

Kilde: Denstoredanske.dk

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer