Kinesiske chia-frø købt i en dansk helsekostbutik. Tjek blev rådet til at bruge dem i müsli og strø dem over salater. Fødevarestyrelsen advarer.
Foto: JENS DRESLING

Kinesiske chia-frø købt i en dansk helsekostbutik. Tjek blev rådet til at bruge dem i müsli og strø dem over salater. Fødevarestyrelsen advarer.

Nyt om mad

Fødevarestyrelsen: Pas på chia-frø

Selvom chia-frø sælges som en ingrediens i ansigtsmasker, er det indholdet af fedtsyrer og fibre, der fremhæves i butikken

Nyt om mad

Sydamerikanske chia-frø markedføres på nettet som en kilde til omega-3-fedtsyrer, antioxidanter og fibre.

Men nu advarer Fødevarestyrelsen mod frøene, der hverken er godkendt i EU eller frikendt for at være allergifremkaldende.

»Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til at lade være med at købe og indtage Chiafrø. Forbrugere, som allerede har købt et produkt med Chiafrø, opfordres til enten at levere produktet tilbage til butikken eller kassere det«, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Vejledning til ansigtsmaske I danske helsokostforretninger sælges frøene påtrykt en vejledning i, hvordan man laver en ansigtsmaske. Dermed kan butikkerne sælge frøene uden om den manglende godkendelse fra fødevaremyndighedere.

Ifølge tjek.dk's reserach er det imidlertid chia-frøenes gavnlige virkning, når de spises, som fremhæves i helsekost-butikkerne.

Ét sted rådede butiksindehaveren tjeks udsendte til at strø dem over salater og müsli.

Godkendelse behandlies i EU

Det er ulovligt at forhandle Chiafrø både som kosttilskud, almindelig fødevarer eller et sportsprodukt i Danmark, fordi Chiafrø er novel food, og der derfor kræves en novel food-godkendelse før markedsføring.

EU behandler i øjeblikket sådan en ansøgning af hele og formalede Chiafrø til brug i brød.

Novel food-reglerne er lavet for at beskytte forbrugerne mod fødevarer eller ingredienser med uhensigtsmæssige ernæringsmæssige konsekvenser eller sikkerhedsmæssige problemer.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har i behandlingen af ansøgningen vurderet, at brug af frøet i brød i mængder på op til 5 procent ikke vil give ernæringsmæssig problemer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce