Vinderholdet. Køkkenchef på Schackenborg Slotskro Henning Kohl (i midten) havde taget kokkeeleven Rasmus Leth Vemmelund og sin souschef Louise Andersen med til 'Nordic Taste' for at tilberede Rømø-rejer. Det kunne publikum lide.
Foto: Annette Nyvang

Vinderholdet. Køkkenchef på Schackenborg Slotskro Henning Kohl (i midten) havde taget kokkeeleven Rasmus Leth Vemmelund og sin souschef Louise Andersen med til 'Nordic Taste' for at tilberede Rømø-rejer. Det kunne publikum lide.

Nyt om mad

Schackenborg Slotskro er bedst til nordisk mad

Rømø-rejer gjorde slotskroen til suveræn vinder af Politikens 'Nordiske Gaffel'-pris under arrangementet Nordic Taste.

Nyt om mad

De stemte med gaflen, gjorde de - de 6.500 gæster, der i weekenden smagte sig gennem nordiske godbidder hos 26 restauranter i arrangementet 'Nordic Taste' på Carlsbergs grund under den igangværende madfestival Copenhagen Cooking.

MADKLUB Bliv medlem af Politken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Når deltagerne havde tygget af munden oven på 10 smagsprøver efter eget valg, kunne de efterlade gaflen hos den restaurant, der havde givet dem den bedste oplevelse.

Rejer på vinderskamlen
Den ære - samt den tilhørende pris 'Politikens Nordiske Gaffel' - tilfaldt konkurrencens sydligste deltager: Schackenborg Slotskro, der overlegent indkasserede 606 gafler.

Med langt ned til nummer to, restaurant Nimb Louise med 392 gafler, og treeren, restaurant Salt med 360.

Vinderretten lød på saltrejer fra Rømø med kveller (vildtvoksende i marsken, også kendt som salturt), agurkerogn og østersskum.

Langsom start
Den kombination kunne publikum lide - de 3.300 portioner på standen blev revet væk, fortæller slotskroens køkkenchef Henning Kohl, der ellers ikke havde regnet med sejr fra starten:

»Efter halvanden time havde vi kun fået en enkelt gaffel - men så begyndte det pludselig at gå stærkt«, fortæller han.

LÆS

Til daglig lægger Henning Kohl også vægt på at bruge lokale råvarer i sæson i kroens køkken.

Uden at der nødvendigvis skal være en alt for kvalmende nordisk historie om al maden, der kommer på bordet, men der skal være en tanke bag:

Københavnske gæster

»Vi har marsklam på menuen, økologisk unghane fra Sødam og prinsens (Joachim, red.) studekød. Og ukrudt, som nogen nok vil kalde det«, siger han.

OPSKRIFTER

Selv om Schackenborg Slotskro ligger i Møgeltønder i Sønderjylland, er kroens gæster primært fra København og Nordsjælland, og Henning Kohl og hans kolleger fik også under 'Nordic Taste' hilst på tidligere gæster.

Og den sønderjyske restaurant - faktisk en af de få ikke-københavnske blandt de danske deltagere - håber, at publikumsprisen vil få flere til at tage turen sydover for at spise nordisk.

MADKLUB

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce