Limbo. Barejer Benjamin Kelly kan ikke få en bevilling til sin nye bar, Max Billy, der ligger i Boltens Gård. Både ejeren af Max Billy og ejerne af Musen & Elefanten kan måske ånde lettet op.
Foto: Joachim Adrian

Limbo. Barejer Benjamin Kelly kan ikke få en bevilling til sin nye bar, Max Billy, der ligger i Boltens Gård. Både ejeren af Max Billy og ejerne af Musen & Elefanten kan måske ånde lettet op.

Nyt om mad

København risikerer million-erstatning efter brøler om bevillinger

Juridiske eksperter har dømt Bevillingsnævnet ude, og det bliver formentlig rigtigt dyrt.

Nyt om mad

Bevilingsnævnets enegang kommer måske til at koste Københavns Kommune dyrt.

Eksterne juridiske eksperter har i en rapport påpeget, at Københavns Kommunes Bevillingsnævn, som kultur - og fritidsborgmester Pia Allerslev (V) er formand for, brød loven, da nævnet afviste at give tre bevillinger og to nattiladelser til københavnske barer.

LÆS ARTIKEL

BAGGRUND

Mindst to af disse barer overvejer meget alvorligt at søge erstatning. Og det er ikke småpenge, barerne mener at have til gode hos kommunen.

To af de involverede restauratører er allerede gået konkurs.

Store økonomiske konsekvenser
I brancheorganisationen Horesta er relationschef Christoffer Susé rystet over sagsgangen og ikke mindst over hvor lang tid, der er gået, siden restauratørerne i marts klagede over afgørelserne.

»Det har fået store økonomiske konsekvenser for de pågældende virksomheder, og København er i mellemtiden gået glip af arbejdspladser«, siger Christoffer Susé.

Adskillige millioner
Restauratør Adam Falbert er gennem firmaet Restaurationskompagniet medejer af Musen & Elefanten, der blev ombygget for et millionbeløb men kun nåede at holde åbent i få måneder, hvorefter det blev besluttet ikke at give bevilling.

Barejere:

Han forklarer, at for hver dag de er nødt til at have lukket, jo dyrere bliver det for kommunen. Og der bliver da også spekuleret i, at det netop er årsagen til, at Bevillingsnævnet vil komme med en ny vurdering allerede inden for de næste seks dage.

»Det er selvfølgelig et fornuftigt skridt i den rigtige retning, at Bevillingsnævnet nu endelig anerkender de lovbrud, som vi hele tiden har været vidende om, men sagerne er selvfølgelig først færdigbehandlet, når de erstatningskrav, der følger af Bevillingsnævnets retsstridige handlinger, er blevet imødekommet«, siger han til Politiken og fortsætter.

»Det har den konsekvens efter vores vurdering, at vi har mistet en omsætning på et sted mellem to og tre millioner, og vi har måttet fyre adskillige medarbejdere og voldsomme udgifter til advokater i forbindelse med at føre sagen«.

Fejrer ingenting før bevillingen er i hus
En anden af de berørte barejere, Benjamin Kelly, som i snart et år har haft en kæmpebar (763 kvadratmeter) til en ditto stor husleje stående tom, bekymrer sig først og fremmest om at få den fyldt op med indtægtsgivende gæster.

LÆS ARTIKEL

»For os gælder det lige nu bare om at få den bevilling, som vi mener, at vi burde have fået for et år siden, men det jeg hele tiden frygter, er at dem der sidder i Bevillingsnævnet er meget opmærksomme på hvad der blivet skrevet om erstatningskrav. Vi kan jo ikke søge om erstatning, før vi har fået vores bevilling og inden da fejrer vi ingenting«, siger en efterhånden konstant bekymret Benjamin Kelly.

»Efter et års psykisk pres og efter at have været så langt skubbet tilbage, tror vi ikke på noget, før vi ser det«.

Tilbage til Bevillingsnævnet

Pia Allerslev har i en pressemeddelelse taget afgørelsen til efterretning og besluttet, at de fem klagesager tages op til fornyet behandling i Bevillingsnævnet på dets næste møde den 11. december.

Kultur og Fritidsudvalget bestilte i første omgang rapporten for at få belyst, om der er andre muligheder end at give barerne medhold.

Umiddelbart ifølge rapporten er det altså ikke muligt.

Bevillingsnævnet skal i hvert fald på mødet 11. december finde nogle meget tungtvejende grunde til at afvise ansøgningerne om bevilling og nattilladelse, hvis de endnu en gang skal give afslag på barernes ansøgninger.

Pia Allerslev har i denne omgang ikke ønsket at tale med Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce