Annonce
Annonce
Annonce
Mad 9. jul. 2010 KL. 06.35

Femkornsrugbrød på grill

Se også

Video

Se Finax' bagemester vise hvordan han bager rugbrød på grill her: http://www.finax.com/dk/display/grill-biograf/5-kornsrugbrød.aspx

Ingredienser

2 stk.

300 g Finax Økologisk 5-kornsblanding*
3 dl. kogende vand til iblødsætning
800 g Finax Rugmel
100 g Finax Grahamsmel
300 g Finax Hvedemel
40 g. salt
9 dl. økologisk kærnemælk
2 spsk. sirup
50 g gær

* Opskriften er udviklet af grillbagermesteren Frederik Strømgaard Sørensen i samarbejde med Finax




Sådan gør du
3 dl. kogende vand hældes over 5-kornsblandingen i en stor køkkenskål. Blandingen skal derefter trække 1 time.

Efter 1 time hældes kærnemælken, direkte fra køleskabet, i blandingen. Gær tilsættes og røres ud i blandingen. Øvrige ingredienser, undtagen rugmel, tilsættes og blandingen røres sammen

Tilsæt rugmelet lidt ad gangen.

Ælt dejen godt i køkkenskålen med hånden eller evt. med køkkenmaskine. Fordel derefter dejen i 2 smurte bageforme (1,5 L). Brug evt. en fugtet engangshandske til at øse dejen over i formen med. Glat herefter dejen jævn med hånden

Prik dejen godt med en gaffel - gerne helt i bund af formen. Pensel dejen med vand og kom evt. kerner eller frø på toppen som pynt. Tildæk formene med et fugtigt viskestykke og stil dem til hævning et lunt sted i 3 timer.

Bag brødene på den gennemvarme bagesten ved 180ºC i ca. 70 min.

Straks brødene kommer ud af grillen, lægges de i en plasticpose for at holde på fugtigheden.