Annonce
Annonce
Opskrifter

Kornsalat med blåbær, snaps, gulerødder og estragon

Tip

Jeg kan godt lide Aurions korn, da de ikke er polerede. Deres perlekorn er heller ikke så polerede som andre i handlen. Andre upolerede korn er selvfølgelig også fine. Aurions købes i helsekostbutikker.

Ingredienser

Til 3-4 pers.

150 g rugkerner, gerne fra Aurion (eller andre korn)
500 g nye gulerødder
3 spsk. hakket frisk estragon
1 lille bundt purløg
125 g blåbær

Dressing
2 spsk. snaps f.eks. Rød Aalborg
1 spsk. koldpresset rapsolie
skal af 1 øko. citron
1 1/2 spsk. friskpresset citronsaft
2 tsk. flydende honning
salt og peber



Sådan gør du

Kog kernerne i vand uden salt, til de er møre, med ganske let bid. Hvis de får for lidt, er de for hårde og tunge, hvis de får for meget, splatter de ud, så smag jævnligt på dem til sidst. De skal koge ca. 45 minutter.

Skrub gulerødderne og snit dem fint. Bland dressingen og bland den i korn, gulerødder og blåbær, smag til.

Ved serveringen: Hak estragon og purløg, og bland i.

Del link
Annoncer
Dit politiken