Annonce
Annonce
Annonce
Mad 2. jan. 2011 KL. 06.00

Spejlæg på tortillabrød med svampe, baked beans, pølse og tomater

Se også

Ingredienser

4 personer

400 g champignoner
2 spsk. olivenolie
1 ds. baked beans
300 g pølser
4 tortillabrød i størrelsen 20 cm i diameter
200 g små tomater på stilk
4-8 æg
salt og friskkværnet peber



Sådan gør du
Rens champignonerne, og mariner dem i olie, salt og peber.

Hæld bønnerne i en sigte, og lad dem dryppe godt af. Flæk pølserne på langs.

Læg tortillaerne på bageplader med bagepapir. Fordel svampe, tomater, pølse og bønner på brødet.

Slå 1-2 æg ud på hvert tortillabrød, og krydr med salt og peber. Bag tortillaerne i ovnen ved 200 grader i 15 minutter, indtil ægget er færdigt.

Server direkte fra ovnen, og server med meget stærk cowboykaffe.