Annonce
Annonce
Annonce
Mad 29. jan. 2005 KL. 16.05

Fuglefrøbrød

Ingredienser

1,3 l lunkent vand
10 g gær
2 dl surdej, alle slags kan bruges, eller 1 spsk. bagefermentgrunddej
200 g hørfrø
200 g sesamfrø
150 g græskarkerner, rå eller ristede
200 g grove havregryn
2 spsk. groft salt
cirka 800 g. groft grahamsmel eller fuldkornsmel af spelt eller hvede



Et rigtig groft grovbrød, der er meget enkelt at bage.

Det hæver kun en gang i formen og bages, når det er hævet fint op.

Sådan gør du
Bland vand, gær og surdej. Rør resten i. Det skal kun lige akkurat blandes og helst med fingrene. Dejen skal ikke æltes, så bliver konsistensen forkert. Lad det trække i skålen i 20 min.

Tjek så konsistensen, den skal være blød, men ikke vandet. Kom dejen i to rugbrødsforme foret med bagepapir. Tag lidt fra til surdej.

Lad brødene hæve køligt, til de er tydeligt luftige. Det tager 6-12 timer efter temperaturen i rummet. Bag ved 155-160 grader, til de er gennembagte.

Det kan tage op til to timer, men tjek undervejs. Vent til efter nogle timer med at skære af det.

Man kan bruge sorte birkes og andre kerner, som solsikkekerner, i stedet for nogle af de andre.