Annonce
Annonce
Annonce
Mad 15. apr. 2011 KL. 14.20

Capaccio med bagte peberfrugter

Ingredienser

8 personer

2 røde peberfrugter
60-70 g inderfilet af kalvekød pr, person, helt tyndt skåret (få slagteren til at skære det).
Skal og saft af 1 økologiske citron
8 spsk olivelolie
200 g små sorte oliven med sten
100 g frisk parmesan
havsalt og friskkværnet peber
Frisk basilikum til pynt




En lækker forret, der også kan tilberedes med tun eller røget kød.

Arbejdsplan

Dagen før:

  • Bag peberfrugterne, rens dem og læg dem i en skål med lidt olivenolie til de skal bruges.

Lige før middagen:

  • Skær perberfrugterne i terninger
  • Anret og servér

Sådan gør du
Tænd ovnen på 175 grader. Læg peberfrugterne i et ovnfast fad og bag dem i den varme ovn i 30 minutter.

Tag dem ud og pak dem ind i stanniol eller læg dem i en plasticbøtte med tætsluttende låg. Efter 30 minutter er skrællen lige til at pille af.

Del peberfrugterne i halve, fjern kerner og hinder, og skær peberfrugterne i fine terninger.

Anret kødet på tallerkener, dryp med citronsaft og olivelolie og kom de bagte peberfrugter over. Drys med oliven, citronskal og parmesanflager. Krydr godt med salt og peber og pynt med grofthakket basilikum.

Opskriften stammer fra bogen 'Mad til mange' af Camilla Zarah Lawes, og indgår i hendes bud på en buffet til konfirmationen. Se øvrige opskrifter i boksen til højre.