Annonce
Annonce
Annonce
Mad 15. apr. 2011 KL. 14.19

Fyldt lammekølle med tzatziki

Ingredienser

Til 8 personer

2 udbenede lammekøller a 800 g (få slagteren til at udbene dem, eller køb dem udbenede)
Havsalt og friskkværnet peber
6 stilke frisk rosmarin
6 stilke bredbladet persille
10 fed hvidløg

Tzatziki med agurk og mynte:
1 stor agurk
1 rødløg
6 spsk friskhakket mynte
½ l græsk yoghurt 2%
3 fed hvidløg
Havsalt og friskkværnet peber




Arbejdsplan

To timer før:

  • Steg lammekøllerne
  • Tilbered tzatzikien

Lige før middagen:

  • Skær kødet ud og anret

Sådan gør du
Sæt ovnen på 180 grader. Krydr lammekøllerne med salt og peber. Fordel krydderurterne og de halverede hvidløg på kødet og snør køllerne sammen med kødsnor. Læg dem i en bradepande og steg dem i 50-60 minutter i ovnen. Lad kødet hvile.

Tzatziki:
Skyl agurken og del den på langs, fjern kernerne med en teske og skær agurken i skiver. Skær rødløget i tynde både. Hak mynten groft. Rør yoghurten med knust hvidløg, salt og peber. Smag til. Vend agurkeskiver, rødløg og mynte i.

Skær lammekøllerne i tykke skiver og server dem med tzatziki.

Opskriften stammer fra bogen 'Mad til mange' af Camilla Zarah Lawes, og indgår i hendes bud på en buffet til konfirmationen. Se øvrige opskrifter i boksen til højre.