Annonce
Annonce
Annonce
Mad 17. apr. 2011 KL. 06.00

Pistacieis med tahin og granatæble

Tip

Køb tahin, granatæblesirup, dadelsirup og granatæbler hos en arabisk grønthandler.

God tahin er flydende, ikke bitter, og kan spises direkte fra bøtten. Husk at ryste den før brug.

Ingredienser

6 personer

1 bæger pistacieis eller vaniljeis, ca. 500 g
1 granatæble eller 2 røde æbler
tahin
granatæblesirup



Halver granatæblet ved at skære igennem skrællen omkring maven (modsat af igennem blomsten) på granatæblet med en lille skarp kniv.

Bræk skrællen åben. På denne måde ødelægges ingen af kernerne.

Bank/pil kernerne ud i en skål (salatslynge) med vand. De bitre hvide hinder flyder ovenpå og fjernes let.

Eller skær eventuelt æbler i små terninger, udelad kernehuset, og dryp dem med citronsaft.

Ved serveringen
Tag isen ud af fryseren 15 minutter før serveringen. Skær den i skiver eller kugl den op. Dryp tahin og sirup over og pynt med granatæblekernerne.

Du kan godt bruge daddelsirup i stedet for granatæblesirup til isen, men desserten bliver en hel del sødere med daddelsirup, da granatæblesirup er meget syrlig.