Annonce
Annonce
Annonce
Mad 3. jul. 2011 KL. 15.00

Nye kartofler med brie, popkorn og persille

Ingredienser

Til ca. 24 styk

12 små nye kartofler, ca. 400 g
ca. 125 g brie, gerne gedebrie
24 popkorn
12 persilleblade (bredbladet)



Disse godbidder får ekstra smag, hvis du tilbereder dem med gedebrie i stedet for komælksudgaven.

Popkorn leverer den sprøde kontrast og persille den grønne pynt.

Sådan gør du
Skrub kartoflerne, og kog dem møre. Køl dem af, og halver dem på langs.

Pop majskornene i en gryde med låg i olie ved middelhøj varme, ryst gryden undervejs. Skær brien i små stykker.

Ved servering: Anret de halve kartofler på et fad. Pynt med brie, popkorn og et halvt persilleblad pr. halve kartoffel.