Julen er ikke længere en højtid, som begrænser sig til et par dage omkring 24. december – den er snarere blevet en hel sæson, som strækker sig fra seks uger til to måneder, mener kokken og kogebogsforfatteren Katrine Klinken.

Derfor har hun lavet fire opskrifter på det søde juleknas til Juleliv, hvor der er skruet lidt ned for det meget søde og fede og op for lidt sundere ingredienser som tørret quinoa, bygflager, speltmel og tørret frugt.

»Det er ikke fuldstændig vanvittigt snasket til med sukker og smør, for det er ikke alt, vi spiser i julesæsonen, som behøver at være fyldt med fedt og sødt. Man kan godt få det sådan til sidst, at man er helt ’coatet’ med det indeni«, siger hun.

Ikke kun helse
Det er dog heller ikke 100 procent helse- eller slankeknas, hun har lavet: Der er smør i julebollerne, brun farin i småkagerne og marcipan, chokolade og kakao og andre af de gode råvarer, man forbinder med jul, i opskrifterne.

Med et glimt i øjet kalder hun alligevel havregrynskuglerne for hippieslik, for ud over havregryn er der fyldige og sunde bygflager i kuglerne; dem kan man i øvrigt erstatte med f.eks. hirseflager. Og kuglerne holdes sammen, ikke af smør, men af tørret frugt, appelsinjuice og honning – og ud over sødmen fra frugten og honningen er der ikke nogen sødemidler.

Katrine Klinken får hjælp i køkkenet af 10-årige Benedicte Bandolowski og hendes 6-årige lillebror Anders.

For juleknaset er ikke kun relativt sundt, det er også egnet til, at børnene kan være med i køkkenet.

Juleværkstedet.  Man må godt smage på frembringelserne undervejs, når man laver juleknas, synes kokken Katrine Klinken: »Det er vigtigt, at det er rart og hyggeligt, når man går i køkkenet med børn«. Det er Anders Bandolowski, der hjælper med at tilberede havregrynskuglerne, og han ved godt, hvordan han vil have dem: Da han har skåret de store dadler over (med lidt hjælp) og kørt dem med den øvrige tørrede frugt og nødderne på foodprocessoren og blandet dem med gryn, flager og kakao (med lidt mere hjælp), er turen kommet til honningen:

»Hvor meget skal der i?«, spørger han Katrine Klinken.

»Det kommer an på, hvor sød den skal være«, svarer hun.

»Meget sød«, lyder det fra Anders – og de enes om at tage de 3 spsk. honning, der står i opskriften, til en start.

Børn på 10 år kan meget selv
Imens er storesøster Benedicte kommet rigtig langt med chokoladesmåkagerne på næsten egen hånd. Det er Katrine Klinkens erfaring, at det er i tiårsalderen, at børnene kan begynde at stå på egne ben i køkkenet og klare hele processen fra opmåling af ingredienser til oprydning af køkkenet alene.

Indtil da kan det ikke undgås, at der er meget oprydning, og det må man tage med som forælder:

»Det er meget forskelligt, hvornår børn er klar. De skal være motiverede, og er de det, kan de alt: lære at spille guitar, stå på ski og rulleskøjter – og lave mad. Som forælder skal man sørge for, at der er en god stemning omkring det. Det skal være rart og hyggeligt«.

Hun synes, det søde køkken er et godt sted at begynde, hvis man gerne vil have børnene med i køkkenet, for når det gælder søde sager, er de fleste børn meget motiverede.

»Når de så har prøvet at rive marcipan, kan de også rive ost. Det er ligesom i trafikken; du kan ikke sende dem derud uden opsyn, men må gradvist lære dem mere og mere. Der ligger en masse viden om råvarer og teknikker, men det er også underholdende og livgivende, og det tilfredsstiller sanseapparatet at mærke en dej. Det er lige så vigtigt for børn at forme en kage som at lære at klippe og klistre«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken