Annonce
Annonce
Annonce
Mad 18. apr. 2012 KL. 07.00

Cremede speltkerner, Kornly og timian

En traditionel risotto handler om præcist tilberedte enkeltstående riskorn i en cremet sauce. Det kan man inspireres af og gøre noget lignende med speltkerner eller andet. Det vigtige er, at væsken omkring kernerne emulgeres med osten og derved bliver cremet.

Ingredienser

4 personer
300 g perlespelt
3 dl hvidvin
80 g smør
100 g revet Kornly eller anden fast ost
1/2 bundt timian



Sådan gør du:
Kog speltkernerne i rigeligt letsaltet vand i cirka 20 minutter. Kom vinen op i en anden gryde, og kog den ind til det halve.

Sigt spelten fra vandet direkte over i den reducerede vin, og vend den godt rundt over varmen. Pisk smørret i, smag til med salt, tag gryden fra varmen, og vend den revne ost i. Anret retten på en tallerken, og drys timian ud over.

Brug rigeligt med timian, da det er vigtigt, at man får "skåret" lidt i den ellers lidt tunge ret.