Annonce
Annonce
Annonce
Mad 22. maj. 2012 KL. 07.00

Gedebrie med morkler, skovløg, ristet rugbrødskrumme og rucola

Tip

Ristet rugbrøds-krumme
Rist noget godt rugbrød i ovnen, indtil det er helt sprødt og tørt.

Knus det derefter til små krummer, og opbevar det i en plastikbøtte med låg. Dette er et superdrys til salater, desserter, og hvor du lige mangler lidt knas.

Ingredienser

4-6 personer

1 stk. gedebrie, for eksempel Knuthenlunds brie
5 g tørrede morkler
1 spsk. olivenolie
salt, sort peber
100 g blød gedeost
1/2 bundt skovløg/purløg
1 dl ristet rugbrødskrumme
50 g rucola




Her har den skønneste forårsbebuder, morklen, fundet sin rette plads med en vidunderlig gedebrie.

Sådan gør du

1. Start med at udbløde morklerne i lunkent vand i 30 minutter. Skyl dem, og vrid dem godt. Steg dem på en pande i olivenolie i 3 minutter. Krydr godt med salt og peber, og køl dem af.

2. Hak morklerne groft, og snit purløget fint.

3. Rør gedeosten sammen med morkler, purløg og 2 spsk. ristet rugbrødskrumme. Smag til med salt og peber.

4. Flæk gedebrien på midten, og smør morkel-/gedeostecremen på den ene halvdel, og læg den anden på som låg. Pres dem forsigtigt sammen, og kør en våd paletkniv rundt om osten, så du får en pæn og ensartet kant. Pak brien ind i film, og sæt den på køl i 2 timer.

5. Skær osten i skiver, og anret den med ristet rugbrødskrumme og rucolasalat. Server med brød.