Annonce
Annonce
Annonce
Mad 26. jun. 2012 KL. 07.00

Spidskål med morkler, løg og sennepsemulsion

Ingredienser

4 boretanaløg

olivenolie

1 spidskål

50 g smør

15-20 morkler, udblødte

saft af ½ citron

½ dl vand

3-4 kviste dild

salt og friskkværnet peber

--

Emulsion

3 pasteuriserede æggeblommer

salt

2 spsk stærk sennep

4 spsk hvidvinseddike

2 dl vindruekerneolie

2 dl yoghurt naturel

salt og friskkværnet peber




Til 4 personer

--

Pil boretanaløgene og kog dem hele i letsaltet vand i ca. 6 minutter, til de er møre. Løft løgene op af vandet og afkøl dem let. Skær dem over på midten og steg dem på en pande i hed olivenolie.

Krydr med salt og friskkværnet peber og hold dem lune ved svag varme.

Pluk de yderste grove blade fra kålen, hvis de er meget grimme. Skyl spidskålshovedet, dryp det godt af og del det i kvarter på langs. Smelt lidt af smørret i en tykbundet gryde og rist kålen gylden på skæresiden. Tilsæt morkler, citronsaft og resten af smørret sammen med ½ dl vand.

Krydr med salt og friskkværnet peber. Læg låg på og lad det hele simre sammen et par minutter.

Fjern låget og kog væsken helt ind, så den sætter sig omkring svampe og kål. Drys plukket dild udover.

EMULSION
Blend æggeblommer og salt godt sammen. Tilsæt sennep og hvidvinseddike og blend igen. Hæld vindruekerneolien i lidt efter lidt og tilsæt yoghurt. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Server kålen med svampe og stegte løg. Hæld lidt emulsion ved siden af.