Annonce
Annonce
Annonce
Mad 20. jun. 2012 KL. 06.00

Kanelsnurrebrød

Ingredienser

Til ca. 14 snobrød

50 g smør
50 g gær
6 dl (lunkent) vand
2 tsk. salt
2 spsk. honning
1 tsk. stødt kanel
frø fra 10 kardemommekapsler
300 g havregryn
ca. 350 g hvedemel

Til servering: Smør




Her er vi ovre i den søde afdeling med kanel og kardemomme som smags- givere. Og med havregryn for at give flere fibre og mere smag. Hygge- dessert efter måltidet? Eller serveret med chokoladestykker til at komme i det varme brød - eller Nutella til?

Sådan gør du

1. Smelt smørret.

2. Opløs gæren i vandet.

3. Tilsæt smør, salt, honning, kanel og kardemommefrø (flæk/knus kapslerne, og pil frøene ud) og havregryn, og rør, til salt og honning er opløst.

4. Tilsæt melet, og ælt dejen godt sammen på et meldrysset bord – den skal være så blød, at man lige netop kan forme brød af den med mel på fingrene. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 1 time. Sæt den i køleskabet, hvis den skal stå længere tid.

Ved bålet: Lav dejklumper af størrelse som en mellemting mellem tennis- bolde og bordtennisbolde, og tril ikke for tykke pølser af dem. Sno dem rundt om pindene, og bag brødene langsomt over gløderne eller på havegrillen. Server med smør til.