Annonce
Annonce
Annonce
Mad 24. jun. 2012 KL. 09.00

Ølpocheret jomfruhummer med hvide asparges og brøndkarse

Ingredienser

4 personer til forret

200 g jomfruhummerhaler
1/2 økologisk citron
1 tsk. korianderfrø
1 lille tørret chili
1/2 fl. I.P.A øl fra Ebeltoft Gårdbryggeri
1 tsk. sukker
1/2 tsk. salt
12 hvide asparges
2 spsk. purløg, hakket
1 spsk. olivenolie
1/2 bundt brøndkarse



Jomfruhummerhalerne får blandt andet smag af koriander og chili.

Sådan gør du

1. Pil skallen af jomfruhummerhalerne, og fjern tarmen.

2. Skær citron i tynde skiver. Rist koriander og chili i en lille gryde i 1 minut, uden at det tager farve. Hæld øllet i sammen med citronskiver, sukker og salt, og kog det op. Kom jomfruhummerhalerne deri, og tag det af varmen. Lad halerne pochere i 2 minutter, tag dem op, og køl dem og lagen ned.

3. Kom jomfruhummerhalerne tilbage i lagen, og lad dem trække i 30 minutter.

4. Skær ca. 4 cm af aspargesene forneden. Kog aspargesene i vand i 2-3 minutter, indtil de let bøjelige. Tag dem herefter op af vandet, og hold dem varme. Vend dem med hakket purløg, olivenolie, salt og peber.

5. Anret de hvide asparges på 4 tallerkener, hvorpå jomfruhummerhalerne fordeles med lidt kogelage. Pynt med brøndkarse, og server med brød og øl.