Annonce
Annonce
Annonce
Mad 24. jul. 2012 KL. 08.00

Kartoffelsalat med granatæble, rødløg og sumak

Prøv en opskrift fra den topanmeldte kogebog 'Grønt Grundkøkken'.

Ingredienser

Til 2-3 personer

600 g små nye kartofler

1 rødløg

60 g græskarkerner

1 granatæble

1 spsk sumakfrø

2 spsk æbleeddike

2-3 spsk olivenolie

2-3 kviste mynte

salt og friskkværnet peber




Sådan gør du

Vask og skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i ca. 10 minutter. Lad dem trække i vandet nogle minutter, si vandet fra og køl dem ned.

FLERE OPSKRIFTERFå den topanmeldte 'Grønt Grundkøkken' som velkomstgave i Politiken Madklub

Del kartoflerne i skiver. Pil og snit rødløget i strimler og vend dem med kartoflerne.

Rist græskarkerner på en tør, varm pande, til de tager lidt farve og begynder at dufte. Lad dem køle af.

Del granatæblet midt over og bank kernerne ud i en skål. Si væsken over i en lille skål og rør den sammen med sumakfrø, eddike og olivenolie.

Hæld dressingen over kartoflerne sammen med granatæblekernerne. Hak de ristede græskarkerner groft og tilsæt dem sammen med plukket mynte. Krydr med salt og friskkværnet peber, vend salaten og server.