Annonce
Annonce
Annonce
Mad 28. jul. 2012 KL. 10.00

Den lille skarpe Kalasjnikov

Ingredienser

1 person
3 cl iskold vodka
1/2 citronskive
1 sukkerknald
2 tsk. Stroh rom eller hospitalssprit
tændstikker eller lighter



Der er ild i denne drink, helt bogstaveligt. Det er showet omkring den, som tager kegler, men den smager også fint, hvis man er til ’små skarpe’.

Den var på drinkskortet i mange år på min første café Floras Kaffebar på Blågårds Plads i København, efter at jeg fik opskriften af en tysk fyr, jeg mødte på en sommerferie i Grækenland.

Hospitalssprit brænder endnu bedre end Stroh rom, men man skal have recept for at købe den. Du skal ikke bruge husholdningssprit, da der er tilsat noget giftigt stads.

Sådan gør du:
1. Hæld vodkaen i et shotglas. Læg citronskiven uden kerner på glasset. Kom sukkerknalden på en tallerken, og dryp rommen over. Læg straks den vædede knald på citronskiven og sæt ild til den.

2. Når sukkerknalden er brændt ud og let afkølet (det bliver den hurtigt), tager du citronskive og knald i munden (ikke citronskallen) og tygger på de sur-karamelsøde sager. Mens de er i munden, skyller du vodkaen ned. Nostrovia!