Annonce
Annonce
Annonce
Mad 18. sep. 2012 KL. 07.00

Rå gul bede-salat med purløg, timian og parmesan

Ingredienser

4 personer

300 g gule beder
2 spsk. olivenolie
usprøjtet citron
et kvart bundt purløg
1 spsk. timianblade
50 g parmesanost



Salat med italienskinspireret dressing.

Sådan gør du

1. Skrub og rens de gule beder, og skær dem i tynde skiver.

2. Mariner dem sammen med olivenolie, fintrevet citronskal og citronsaft. Vend de gule beder med finthakket purløg og timian, og smag til med salt og peber.

3. Anret bederne på et fad, drys med grofthakket parmesan og server med brød.

Tip
Salaten kan laves på de fleste rodfrugter, og er supergod til et stykke grillet eller stegt kylling eller gris.