Annonce
Annonce
Annonce
Mad 29. okt. 2012 KL. 07.00

Sandwich med selleriremoulade og rygeost

Denne mættende vegetariske sandwich bliver snasket og lækker takket være selleriens kødagtige kvaliteter og rygeosten udprægede umamismag.

Ingredienser

4 personer

1 knoldselleri
groft salt
1/2 agurk
1 dl rødvinseddike
250 g rygeost
4 sandwichboller eller et større brød skåret i skiver
200 g mayonnaise
blandede salater




1. Rengør og skræl sellerien med en skarp brødkniv. Skrub den grundigt med salt, og pak den ind i sølvpapir.

Bag den i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 1 time og 20 min., til den er godt mør.Fjern sølvpapiret, og køl sellerien ned, og riv den på den groveste del af et ganske almindeligt rivejern.

2. Skær agurkerne i skiver, drys dem med salt, og vend dem med eddiken for at lave en slags lynsyltning.

3. Pisk rygeosten ned i mayonnaisen, til massen er helt fri for klumper, og vend den revne selleri i blandingen til en slags remoulade.

4. Skær bollerne over, kom salaterne på bunden, dernæst selleriremouladen og de lynsyltede, afdryppede agurker. Læg låg på og spis.