Annonce
Mad 26. feb. 2009 KL. 10.32

Julesalat med rødkål og selleri

Se også

Ingredienser

Til 5-6 personer

½ rødkålshoved, skåret i meget tynde strimler
½ knoldselleri, revet groft eller strimlet meget fint
4 stilke blegselleri, skåret i papirtynde skiver
1 rødt æble, skåret i grove tern
1 pære, skåret i grove tern
15 usvovlede abrikoser, hakket groft
1 dl valnødder
friskpresset saft og fintreven skræl af 1 økologisk appelsin
1-2 spsk. æblecider- eller hvidvinseddike
1 spsk. jomfruraps- eller valnøddeolie
1 knivspids vaniljepulver (ikke vaniljesukker) eller ¼ stang vanilje, finthakket
½ tsk. stødt kardemomme
¼ tsk. stødte nelliker
½ tsk. stødt allehånde
hav- eller stensalt
friskkværnet sort peber
5-6 dråber fishsauce (kan udelades)




Her får du rødkål med mere.

Selleri har nogle underfundige nøddenuancer, der kommer frem i samspil med vanilje og de aromatiske krydderier. Appelsinsaft samt -skræl gør rødkålen helt fin og medgørlig. Pludselig dukker en naturlig sødme frem. Jo længere den trækker, des bedre bliver salaten.

Så lav enten en portion allerede 22. eller 23. december. Eller lav rigeligt til også at kunne nyde den 1. og 2. juledag.

Sådan gør du
Rør eddike, olie og appelsinsaft sammen med krydderierne, og bland alle de andre ingredienser i.

Lad salaten trække mindst en halv time inden servering, men endnu bedre natten over i køleskabet.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer