Annonce
Mad 4. mar. 2009 KL. 11.47

Fuldkornspasta med broccoli, safran, rosiner og pinjekerner

Tip

Tilbered en salat af resten af broccolien i dampede buketter og dressing af citronsaft, olivenolie, hvidløg og rosmarin. Pynt eventuelt med resten af fetaosten.

Ingredienser

200 g fuldkornspasta
500 g broccoli
1 finthakket/-presset fed hvidløg
1 stort nip safrantråde og 3 spsk. vand
2 spsk. olivenolie
ca. 1½ spsk. friskpresset citronsaft
50 g (1 håndfuld) rosiner, gerne lyse
30 g (3 spsk.) pinjekerner
1 nip cayennepeber
salt



Kan serveres varm eller kold som salat.

Sådan gør du
Udblød safran i vandet i mindst 5 minutter. Skær broccolien i små buketter og stokken i små terninger. Damp broccolien nogle minutter i en gryde under låg i lidt saltet vand. Pas på, den ikke får for meget – eller for lidt. Den skal have bid uden at være rå.

Rist pinjekernerne på en tør, hed pande, til de er gyldne. Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl den i koldt vand, og lad den dryppe af i en sigte, hvis den serveres kold som salat.

Vend pasta og broccoli forsigtigt med olie, citronsaft, safranvand, hvidløg, rosiner og krydderier og pynt med pinjekernerne.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer