Annonce
Annonce
Annonce
Mad 10. jul. 2009 KL. 11.06

Grissini med birkes

Foto: Pia Enghild

Foto: Pia Enghild

Se også

Ingredienser

Ca. 50 stk.

12 g (1/4 pakke) gær
2 dl lunkent vand
1 dl olivenolie
50 g (1 dl) blå birkes
1/2½ spsk. salt
ca. 350 g hvedemel
olivenolie til pensling
flagesalt til pynt



Sådan gør du

Udrør gæren i vandet, tilsæt salt, olie, halvdelen af birkesene, og ælt dejen grundigt sammen til en blød og smidig dej, som ikke klistrer. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse, ca. 1 time.

Slå dejen ned, del den i 2 stykker, rul den så fladt ud, du overhovedet kan, i et rektangel. Brug olie i stedet for mel på bord, hænder og kagerulle.

Smør olie ud over dejen, drys salt og resten af fyldet på.

Rul sammen fra den smalle ende, skær tynde skiver af rullen og fold dem ud igen til lange, tynde stænger. Det skal gå rapt, så dejen ikke klistrer sammen.

Læg på bageplade med bagepapir, bag i ovnen ved 225 grader varmluft i ca. 6-8 minutter, indtil de er gyldne.

Serveres til en drink, f.eks. Campari med danskvand, citron og isterninger, med en god ost, her hollandsk Prima Donna, i små stykker. Spis grissini så friskbagte som muligt.