Annonce
Mad 27. nov. 2009 KL. 12.23

Hasselnøddeskiver med nougat

Se også

Ingredienser

12 stk.
115 g mel, tipo 00 (hvedemel med lavt glutenindhold)
50 g hasselnøddepulver (blendede hasselnødder)
3 æg
80 g (ca. 0,8 dl) mælk
40 g (ca. 0,8 dl) fløde
25 g brunet smør
35 g sukker
2 g salt
1 tsk. bagepulver
1 tsk. hasselnøddeolie
45 g nougat
smør til bagning



Sådan gør du
Smelt smørret i en gryde. Slå æggene ud, og del dem. Pisk æggehviderne luftige med saltet, og stil dem på køl. Pisk æggeblommer og sukker, og hæld fløden over. Rør mel, hasselnøddepulver og bagepulver i lidt efter lidt til en ensartet masse.

Tynd dejen ud med mælken og til sidst det brunede smør og hasselnøddeolien. Smørret skulle gerne have nået at køle ned til stuetemperatur, inden den tilsættes dejen. Rør først en lille smule af æggehviderne i dejen, og vend derefter det hele sammen i få håndevendinger.

Lad dejen hvile på køl i en times tid før bagning. Skær nougaten ud i mindre stykker på ca. 5 gram, og rul dem runde mellem hænderne. Kom kuglerne på køl lige indtil bagningen, de er noget nemmere at arbejde med, når de er kolde.

Varm en æbleskivepande op på mellemvarme, og tilsæt en knivspids smør i hullerne. Fyld dejen i en sprøjtepose, og fyld så mange huller, du kan overskue, op til randen. Læg nougatkuglerne i midten, og vend skiverne. Vend og drej æbleskiverne med en nål, så de bliver gyldne hele vejen rundt, og tjek med nålen, om de er bagt færdig i midten. Server, mens de stadig er varme.

Tilmeld dig Politiken Mad Nyhedsbrev

Annonce
Annoncer
Annoncer