Grovbrød. Brødet på billederne blev bagt med hvedemel fra De 5 Gaarde, hvor nogle af skaldelene er malet med – derfor er det mørkere end almindeligt hvedebrød.
Foto: Rune Pedersen (Arkiv)

Grovbrød. Brødet på billederne blev bagt med hvedemel fra De 5 Gaarde, hvor nogle af skaldelene er malet med – derfor er det mørkere end almindeligt hvedebrød.

Opskrifter

Jim Laheys perfekte brød

Italiensk brød med kraftig skorpe og god krumme.

Opskrifter
  • 1 g tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
  • 300 g vand
  • 400 g hvedemel
  • 8 g salt
  • en gryde, der kan gå i ovnen

Sådan gør du:
Opløs gæren i vandet i en skål, og bland resten af ingredienserne i. Du skal ikke ælte, men bare vende melet med vand i 30 sekunder, indtil alt melet er vådt.



Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen stå på bordet i 12-18 timer – 18 timer er bedre end 12.

Hæld dejen ud på et meldækket bord. Den flyder lidt ud. Fold den et par gange med hænderne, først på den ene led, så på den anden.

Læg dejen op i en skål, der er smurt på indersiden, eller i et meldækket viskestykke, der foldes rundt om dejen. Lad den hæve i yderligere to timer.

I mellemtiden sætter du din gryde i en 250 grader varm ovn – helst en tyk emalje- eller støbejernsgryde. Folk har dog med succes bagt brødet i almindelige metalgryder eller selv i en stegeso af glas med låg. Gryden skal stå i ovnen i mindst 30 minutter for at blive varm.

Tag den brandvarme gryde ud, og hæld med det samme dejen op i gryden – det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber.

Sæt gryden i ovnen med låg på, og bag i 30 minutter. Tag låget af, sænk temperaturen til 230 grader, og bag i yderligere 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen, vip det ud af gryden og lad det afkøle på en rist i mindst to timer.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce