Kyllingen og fyldet er syrligt, sødt, salt og lidt stærkt. Retten er tilberedt i en marokkansk tagine, hvor smagen fortættes, selv om låget fungerer som en lille skorsten, hvorigennem en smule væde fordamper.
Foto: Ditte Ingemann

Kyllingen og fyldet er syrligt, sødt, salt og lidt stærkt. Retten er tilberedt i en marokkansk tagine, hvor smagen fortættes, selv om låget fungerer som en lille skorsten, hvorigennem en smule væde fordamper.

Opskrifter

Tagine med kylling, grønne oliven og marokkanske citroner

Opskrifter

Overalt i Marrakech serveres tagine med kød, grøntsager eller fisk. Har du ikke en tagine, brug da en stegeso, en støbejernsgryde eller en Römertopf. Da retten har en meget lang tilberedningstid, får den en intens aromatisk smag.

4 personer

1 hel kylling

Marinade

4 fed hvidløg

20 g ingefær

skal og saft af 1 citron

2 spsk. ras el hanout

4 spsk. olivenolie

salt og peber

Taginefyld

50 g saltede marokkanske citroner

1 fennikel

2 rødløg

150 g grønne oliven

100 g smuttede mandler

frisk koriander eller persille til topping

1. Skær kyllingen ud i 8 stykker.

2. Marinade: Riv hvidløg og ingefær, og rør det sammen med de øvrige ingredienser til marinaden. Gnid marinaden godt ind i kyllingestykkerne, og lad det trække i ca. 1 time.

3. Taginefyld: Skær de saltede citroner i små stykker, og snit fennikel og rødløg i tynde strimler. Kom det hele i bunden af en tagine, stegeso eller gryde sammen med oliven og mandler. Fordel kyllingen ovenpå, læg låg på, og bag det i ovnen ved 185 grader i ca. 1,5 time, eller til kyllingen er gennemstegt.

4. Inden servering drysses med hakket persille eller koriander. Server retten med brød eller couscous.

Tip

Du kan købe de saltede marokkanske citroner eller lave dem selv. De smager fantastisk og meget aromatisk. Ud over at være smukke kan citronerne pifte selv de kedeligste retter op ved at bidrage med en dejlig, syrlig og salt smag. Du skal betragte citronerne som et krydderi, og du behøver kun bruge en lille smule, da de har masser af smag.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce