Hjemmelavet vaniljeis smager altid bedre end købeis. Her er en lækker opskrift, der fungere perfekt til efterårsæblekagen.
Foto: Chris Tonnesen

Hjemmelavet vaniljeis smager altid bedre end købeis. Her er en lækker opskrift, der fungere perfekt til efterårsæblekagen.

Opskrifter

Hjemmelavet vaniljeis

Opskrifter

1/2 liter vaniljeis

2 1/2 dl fløde

3/4 dl mælk

1/2 vaniljestang

4 æggeblommer

75 g sukker

1. Hæld fløde, mælk og et par spsk. sukker i en tykbundet gryde sammen med udskrabet vaniljestang og vaniljekorn, og varm det op ved svag varme til lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen, og lad vanilje og mælkefløde trække under låg i 15 minutter.

2. Pisk æggeblommer og det resterende sukker let sammen i en stor skål.

3. Varm igen den vaniljeparfumerede mælkefløde op til lige under kogepunktet, fisk vaniljestangen op, og hæld den hede fløde i æggesukkerblandingen under hektisk piskning. Hæld det hele tilbage i gryden, og varm stille og roligt blandingen op ved lav varme og under omrøring med en silikoneskraber, til den når en temperatur på ca. 83-85 grader. Den må ikke koge, men skal lige op at tykne til tyndt cremestadium. Læg mærke til, hvornår cremen begynder at hænge ved silikoneskraberen i stedet for bare at dryppe af, og stop der.

4. Hæld straks cremesovsen igennem en sigte over i en skål, dæk den med husholdningsfilm på overfladen, og sæt den straks i køleskabet.

5. Når cremen er kold, skal du køre den til is i en ismaskine. Ejer du ikke sådan en, kan du sætte cremen i fryseren og røre i den hver halve time de første 2 timer af indfrysningen.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce