Gule ærter. Tina Scheftelowitz giver de gule ærter en fornyet chance.
Foto: Columbus Leth.

Gule ærter. Tina Scheftelowitz giver de gule ærter en fornyet chance.

opskriftartikler

Opskrifter: Længe leve de gule ærter

Tina Scheftelowitz slår et slag for de gule ærter, som næsten er gledet helt ud af den danske kost.

opskriftartikler

Hvor danske er de gule ærter egentlig? Anerne til retten kan spores helt tilbage til bronzealderen, hvor man konserverede ærterne ved tørring og kød ved saltning – og i samspænd fungerede de to ingredienser rigtig godt, når der ikke var mange friske råvarer at finde om vinteren.

Senere fandt man på at koge ærterne med flæsk og medisterpølse – i Sønderjylland med hamburgerryg og kålpølse.

LÆS ARTIKEL

Retten tog lang tid at lave, da ærterne skulle udblødes natten over og koges i timevis. I 1800-tallet blev det nemmere, da man kunne købe ærterne afskallet, og i 1900-tallet blev de også forkogt og flækket. Senere kom granulatet, hvor ærterne blev kogt, malet og tørret – det produkt, vi i dag kender som Møllerens Gule Ærter. Og som kun skal koge 5 minutter.

I 1947 blev der solgt 900 tons gule ærter i Danmark svarende til 19 millioner portioner. Og siden er det mest gået ned ad bakke. Hvorfor mon? Jeg gætter på, at en del af populariteten skyldtes, at ærterne var billige og matchede efterkrigstidens pengepunge. Smagsmæssigt har ærterne i hvert fald den melede konsistens imod sig. Så mon ikke retten med flæsk og det hele for mange er det, som jeg før har beskrevet som ’comfort food’ – sjælevarmermad – noget, som vækker varme følelser og minder om barndommens hyggelige vinterstunder?

Valsemøllen, som producerer Møllerenes Gule Ærter og flækærter, er lokaliseret i Danmark. Deres ærter er primært produceret i Danmark og Sverige. Hvis den danske kvalitet ikke er god nok, får de ærterne fra Sverige eller Tyskland. Valsemøllen har oplevet en lille fremgang i salget de seneste fem år. Og det skyldes måske det nordiske køkkens indtog?

Hvis man gerne vil have økologiske gule ærter, kan man købe Urtekrams. Men de kommer fra Canada. Det er godt nok langt væk – og ideen med at lave en dansk ret af lokale råvarer går helt fløjten. Urtekram vil ifølge produktudviklingschef Lene Iversen gerne købe danske ærter, men det er svært at sætte en produktion i gang, da den skal være stor nok til at dække supermarkedernes efterspørgsel, ellers får Urtekram en bøde. Catch 22?

Nem velsmag

Hvis vi skal holde fast i de gule ærter, skal der nok også en efterspørgsel i gang fra forbrugernes side. Spørgsmålet er, om vi vil beholde ærteproduktionen på dansk jord – eller om vi skal sige farvel og tak for besøget. Der er jo mange retter, som er gledet ud af vores kost og blevet erstattet af nye.

Selv hælder jeg lidt til den ene side – og lidt til den anden. Hos mig vil smagen som regel vinde. Jeg har lavet en god ’nordisk hummus’ med gule ærter i stedet for kikærter, hasselnødder, som erstattede sesamfrø (tahin), æbleeddike som supplement til citron, og spidskommen blev til kommen. Og hvis jeg skal være ærlig, synes jeg ikke, at der er nogen tørret ært eller bønne, som overgår kikærten i smag og konsistens.

LÆS OGSÅ

På den anden side kan jeg godt lide tanken om, at vi har spist gule ærter her i landet i mange tusind år. At vi har nogle retter, vi holder ved. Noget, som binder os sammen og giver sjælevarme. Så jeg synes, at vi skal holde fast i de gule ærter og tilpasse retten til vores forvente smagsløg og livsstil: Det må gerne være nemmere og gerne smage af lidt mere. Så her er tre varmende vintersupper, som alle er velegnet til hverdagsaftensmad. En nordisk hurtig version af den klassiske ret med nakkekoteletter, en indiskinspireret variant med grønkål og en marokkansk krydret ærtesuppe med olivenolie.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce