Annonce
Annonce
TEMA

Lækkerier med pistacie

Annonce
Mad 5. okt. 2012 KL. 07.00

Brug pistacier i søde sager

Dessertmesteren Markus Grigo bruger dem i tærter, småkager og i en panforte.

Se også

De er smukke, og så smager de godt.

Så enkel er grunden til, at den lille grønne pistacienød har sneget sig ind i flere opskrifter i dessertkokken Markus Grigos bagebog, ’Grigos hjemmebag’.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

»De har en speciel mild nøddesmag, der passer til alt – de er rigtig, rigtig gode til bær – og så er de rigtig smukke, de har en fantastisk farve«, fortæller Markus Grigo, som gerne erstatter de mere traditionelle hasselnødder og mandler i bagværk med kernerne fra Pistacia vera-træet, »for de har en bedre smag«.

SE OGSÅBag som en amerikansk husmor

Han bruger de usaltede og friske pistacier i sine kager. De er lidt bløde, men har dog en fast konsistens, de er knaldgrønne, og så har de slet ikke den smag, som man regner med, når man er mest vant til de tørrede og salte, man spiser som snacks.

LÆS ARTIKELPrice giver flødeskumskagen nyt liv

Den friske smager ikke af helt så meget, men er mere mild, blød og rund, og den har heller ikke den velkendte lidt specielle pistacieduft, som snacknødderne har.

Rist dem eller spis dem rå
»Det er lidt som med frisk hasselnød, der også smager mildt, men alligevel anderledes end de tørrede, så man tænker: Gud, hvad er det, siger Markus Grigo.

Når man bager de friske pistacienødder med i en kage, får de en let ristning, som fremhæver smagen.

OPSKRIFTERBag lækre kager til weekenden

Grigo synes, at den milde pistaciesmag passer til næsten alle slags frugt: »De er fantastiske med røde bær som jordbær og hindbær. Og med mango, pære og rabarber, med alle frugter med kraftig smag. Melon duer ikke, det smager af for lidt, og brombær er måske lidt for meget«.

LÆS ARTIKEL
Pistacierne bidrager med modspil og konsistens til de andre ingredienser: »Efter min mening skal kagerne altid byde på forskellige konsistenser: Den bløde, bagte chokoladepanforte ville ikke være det samme uden de hårde mandler og den lidt bløde pistacienød. Desuden spiser vi også med øjnene, og panforten ville miste sin wow-effekt uden farven fra pistacienødderne«.

Frisk pistacie er en dyr specialvare
Det store minus ved de friske pistacienødder er, at de kan være svære at få fat i, og at de er væsentligt dyrere, cirka det dobbelte, end hasselnødderne og mandlerne.

Typisk skal man i velassorterede supermarkeder for at få fingrene i dem, de findes oftest på hylden med nødder og tørret frugt til salater, og så har nogle indvandrergrønthandlere dem også. Ligesom de kan findes på nettet, f.eks. hos det-sode-liv.dk og specialkoebmanden.dk.

SE BAGEDRONNINGENS KØKKENHjemme hos Mette Blomsterberg

I en snæver vending kan man godt bruge de saltede nødder, mener Grigo, men det er bedst i de opskrifter, hvor man kun skal bruge en begrænset mængde nødder:

»Hvis der skal mange pistacienødder i, kan man selvfølgelig smage det«.