I Sri Lanka vokser peber vildt næsten overalt på øen – du kan stoppe i vejkanten og plukke frisk grøn peber eller være så heldig, at der ligger peberranker på jorden, altså soltørret peber lige klar til peberkværnen.

Men størst udbytte får man, hvis peberplanten kultiveres, og det gør man i Sri Lanka.

Dyrkningsstedet betyder meget for smagen. Peber fra Vietnam er lidt sødere end peber fra Sri Lanka, og peber fra Madagascar er mere krydret.

Køb hele korn
Husk, at peber skal købes som hele peberkorn og derefter knuses i kværn eller morter. Sådan får man fuldt udbytte af smagsnuancerne.

Og brug krydderiet i rigelige mængder: Man gider ikke spise en peberbøf, der ikke smager af peber, vel?

Peber kan bruges til næsten alt: Prøv for eksempel at kværne sort peber ud over nogle friske jordbær, og oplev, når sødme, syre og peberens krydrede smag går op i højere enhed.

Eller vend et stykke kylling i revet hvidløg blandet med knust hvid peber og så en tur på grillen – magisk!

Peber i alle farver
Jeg har tidligere besøgt en kardemommebonde i Sri Lanka, og det var ganske enkelt vildt at se krydderiets vej fra jord til bord. Og nu skulle jeg besøge en lille familie på øen, der dyrker peber i verdensklasse.

Vi kørte og kørte ad små dirt roads, hvor der kun er plads til en cykel, men vi klarede den med nød og næppe i vores minibus.

Og vi var heldige, for efter at have kørt gennem bjergene på dårlige veje på grund af masser af regn og mudderskred var den lille vej, som førte op til peberbonden, lige så tør som et stykke klipfisk; ellers var vi vist heller aldrig kommet hverken frem eller tilbage.

Vi ankom til et lille hus midt i et stykke jungle, hvor vi mødte vores mand, mr. Karunasena. Han styrer alle de små familieforetagender, som dyrker fairtrade økokrydderier i området Koswana i Matale District

BLADE  MED SMAG. Forveksl ikke karryblade som disse med blandingskrydderiet karry. Manden har så meget karisma, at man skulle tro, at vi var på vej ind i et tempel med over-krydderi-munken, og jeg tænker, at hvis han får hænderne i peberet, kan det kun blive himmelsk.

Vi tjekker den grønne peber, som ligger på et fintmasket net og tørrer i solen.

Den er ved at blive til den sorte peber, som vi kender så godt. Vi knækker et par bær af – de smager skønt og har en delikat krydret smag af citrus, derefter kommer den dybe varme og den krydrede smag med nuancer af allehånde, jord og sol.

Hvid peber er vasket
Den hvide peber er faktisk grøn peber, der har hængt på planten cirka en måned længere. Det gør peberen rød og moden.

Derefter bliver den soltørret, udblødt i vand i 4-5 dage, så vasket, hvorved det yderste lag fjernes, og igen tørret i solen.

Jeg har før set peberplanter på mine rejser i Thailand og Vietnam. Men karryplanten har jeg godt nok aldrig mødt før, altså bortset fra de karryblade på stilk, som jeg køber i poser hjemme i de etniske grøntbutikker.

En karrybuket
Den flotte karryplante er 2-4 meter høj med en masse lange grene, hvorpå alle karrybladene hænger klar, lige til at skære af til en fin buket.

Karryblade har intet at gøre med det i Danmark så velkendte karrypulver, som er et blandingskrydderi. Karryblade, derimod, har deres helt egen aromatiske smag, men bliver da også brugt i tørret pulveriseret tilstand i karryblandinger.

Jeg synes, karryblades smag minder lidt om garam masala, og det kan også lede tankerne hen på tørret basilikum. Bladene bruges i forskellige karryretter i Indien og Sri Lanka – det er deres laurbærblad. De smager også fantastisk dybstegt og blandet med chilier og nødder i en snack.