Annonce
Annonce
Annonce
Mad 20. sep. 2012 KL. 07.00

Prøv michelinkokkens retter med persille

Få michelinkokken Christian F. Puglisis opskrifter med persille: På marvben, blendet i suppe og i en isdessert.

Christian F. Puglisi


Har restaurant Relæ i Jægersborggade i København, som har en Bib Gourmand i Michelinguiden. Se restaurant-relae.dk.

Han er udlært på Røgeriet og har arbejdet på Michelinstjerne-restauranten Taillevent i Paris og El Bulli, der gennem mange år blev udråbt til at være verdens bedste restaurant. Puglisi skrev dagbog om opholdet på El Bulli til Politiken.

Gennem næsten to et halvt år har Puglisi også været daglig leder i køkkenet på Noma.

Puglisi er født på Sicilien og kom til Danmark i 1989 med sine forældre.

--

Se Puglisis opskrifter:

Marvpibeben og gremolata

Persille-østerssuppe

Persilleis med kandiseret citron

Persille er en fast forankret del af middelhavskøkkenets treenighed.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Arm i arm med citron og hvidløg kan persille gøre en hvilken som helst bagt fisk, ristet svamp eller et stykke gammelt brød interessant, og den grønne, karakteristiske smag kan genkendes af alle.

MADKLUBFå den nordiske gourmet-bibel i Politiken Madklub

Et bundt persille kan holde i en vase med vand i 10-14 dage, og hvis man har en altan, have eller bare lidt plads i vindueskarmen, kan man med en potte persille sikre sig en helt sikker livline ud af et kedeligt måltid mad.

Kogt spaghetti med en klat smør og en helvedes masse grofthakket persille smager usandsynligt meget bedre end studenternes evergreen: spaghetti med ketchup.

LÆS GUIDEGiv maden lidt urter

Jeg bruger selv mest den bredbladede persille, men det er måske mest af alt en brancheskade, for den store forskel er der ærlig talt ikke.

LÆS OGSÅFeteret michelinkok ramte bunden og blev genfødt ved Vesterhavet

Kruspersillen anses ’i de finere kredse’ som noget, der mest hører til i smørrebrødsrestauranterne, men den er helt klart nemmest at hakke, mens de lidt tykkere blade på den bredbladede måske er mere egnede til at blanchere, purere osv.

Vitaminer og antioxidanter
Persille er smækfyldt med antioxidanter og vitaminer, og med dens gastronomiske egenskaber behøver man ikke mange flere grunde til at bruge den flittigt og i gode mængder.

OPSKRIFTGedekølle med citron og persille

OPSKRIFTHo-ost med sprød persillekrumme og grøntsager

OPSKRIFTRøget torskerogn med pasta, persille, rå pastinakker og citronskal

Ikke bare som en dusk på siden af tallerkenen eller på smørrebrødet. Hak persillen groft, og kom den i maden, og lad den være en del af smagen.

Om den kommer fra supermarkedet eller haven, så husk at skylle persillen grundigt, jordbakterierne er lige så glad for den som kokken.

GUIDE50 nordiske retter, du skal smage, før du dør

Skift aldrig frisk persille ud med tørret. Ligesom alle andre tørrede krydderurter er det slet ikke det samme.