Flaskerne med sprutsjatter hober sig op. En Campari, jeg engang købte til velkomstdrink og som næsten ingen kunne lide. En flaske kirsebærvin, som blev brugt som tilbehør til julemiddagens risalamande. Rom og tequila fra den gang for hundrede år siden, hvor vi holdt fest med bar. År efter år kommer der flere flasker.

Nu må det have en ende, flaskebunden skal nås. Derfor har jeg sat mig for at smage min mad til med hedvin, likør og spiritus. De få gange, jeg har brugt skvætter af de stærke sager i maden, har det smagt godt. Vin er ikke så svær at bruge, flaskerne bliver tømt i glassene eller i gryderetter og sovser. Jeg kontakter Politikens vin- og spiritusekspert Henrik Steen Andersen som forklarer:

»Vin og hedvin giver aroma af den grundlæggende vin og eventuelt syre eller sødme, afhængig af vinens karakter. Personligt foretrækker jeg langt hen ad vejen hvidvin frem for rødvin, da rødvin ofte også giver en lidt bitter undertone – men selvfølgelig bruger jeg rødvin til de klassiske rødvinsragouter«, fortæller han.

SE OPSKRIFTER Opskrifter: God energi til weekenden

Normalt lader man ifølge Henrik Steen Andersen al spritten dampe af og tilsætter derfor vinen ret tidligt i processen. En boeuf bourguignonne med 8-10 procent alkohol smager efter hans mening ikke godt. Her er jeg uenig. Måske ikke lige omkring den franske gryderet, men i andre retter synes jeg, at spiritussmagen kan give en smag af fest, som i margaritasuppen på disse sider, eller smagen kan være med til at afbalancere fede spiser som stegt and og flæskesteg som ved kålsalaten med romrosiner. Jeg har også med held stegt svampe og givet dem et skvæt hindbærbrændevin, likør, kirsebærvin eller portvin til allersidst, som en slags marinering, hvilket fungerede strålende sammen med syre fra citron eller eddike. Man kan også tilsætte noget af vinen/spiritussen under stegningen og resten til allersidst.

SE OPSKRIFTER Få vinter-varmen med stærke retter

I det klassiske franske køkken er flamberingen en anden måde at tilføre spiritus på, hvor man ved en lynproces lige inden serveringen hælder spiritus på og brænder spritten af med kontrollerede flammer.

»Det er efter min mening mest for showets skyld, da man reelt lige så godt kan brænde spritten af med høj varme«, forklarer Henrik Steen Andersen.

En af mine egne få og tidlige erfaringer med flambering var en gang i min barndom, hvor jeg ville flambere nogle pandekager, men glemte at slukke emhætten, og oplevede noget der lignede et flammehav. I hvert fald set med barnets øjne. Så måske er det derfor, at jeg her tilslutter mig Henriks holdning.

Hvad enten du er til mad med eller uden spiritussmag, vil jeg opfordre dig til at tage et par flasker med sjatter frem på køkkenbordet ad gangen og give dine retter et par skvæt undervejs i madlavningen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken