Radiser fremstår som noget meget dansk for mig.

Om det er det evige følgeskab med noget endnu mere dansk, rygeosten, eller bare den rød-hvide farve, kan jeg ikke helt finde ud af.

Det kan muligvis også skyldes, at den nærmest er eksotisk under de sydlige himmelstrøg, jeg selv stammer fra, og at jeg først blev præsenteret for dem på de danske rugbrødssnitter.

LÆS OGSÅLav selv Nomas radiser i spiselig jord

Ikke desto mindre har radiser en saft og kraft, som tiltaler mig enormt. De er enormt saftspændte, når de er nyhøstede, og til tider næsten hidsige at bide i. Den pebrede eftersmag begår sig rigtig godt med fedme og med cremede konsistenser som rygeost eller for den sags skyld yoghurt eller flødeskum.

LÆS OGSÅRåvareguide: Kinaradise er let at bruge

Som udgangspunkt fungerer de rigtig godt rå, og det er begrænset, hvor meget man kan eller bør manipulere dem.

Hvis de tilberedes, som jeg gør i en af de følgende opskrifter, er det kun lige for at lune dem.

Det er utroligt vigtigt, at man gør det med de helt friske og saftspændte af slagsen, da man ellers bare ender med en runken lille bitter rod.

Lykkes det at lune de små rødders indre safter, bliver de endnu mere saftspændte, og det giver et kick at spise dem.

Bliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave