Annonce
Annonce
Annonce
Mad 16. jun. 2012 KL. 09.00

3 måder at bruge sommerens nye økokartofler

Få Mette Gassners opskrifter med de nye kartofler, der helst skal spises med skræl.

På papiret er vi snart midt i sommeren - ude i naturen ser det noget anderledes ud.

Det kolde forår og forsommer har forsinket de danske økologiske kartofler med et par uger i forhold til normalt. Men fra denne weekend kan du finde dem i butikkerne.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og få en lækker velkomstgave

Og kulden har ikke kun været af det onde, påpeger avlerne:

Små, men smagfulde
»På grund af kulden og blæsten er væksten gået langsommere end normalt, og derfor har kartoflerne haft perfekte muligheder for at udvikle en god smag. Kulden betyder også, at kartoflerne formentlig bliver lidt mindre i år, fordi de har sat flere knolde«, siger Peter Bay, der dyrker økokartofler på Tåsinge.

OPSKRIFTER6 skønne opskrifter med hindbær

De nye kartofler graves op løbende frem til september, og set fra avlernes synspunkt har vi tilsyneladende en perfekt kartoffel-sommer i vente: Ikke særlig varm og med nedbør.

Skræl.  Få tre opskrifter med nye økokartofler fra Årets Kok 2011, Mette Gassner fra restaurant 'Ti Trin Ned' i Fredericia.

Kartofler kan lide regn
»Min ønskesommer har en temperatur på 20 grader, gennemsnitligt 30 millimeter regn om ugen og mindst mulig blæst. Men jeg er godt klar over, at danskerne nok gerne vil have højere temperaturer og mindre nedbør end mine kartofler«, erkender Knud-Kristian Knudsen, der har en stor økologisk produktion i Sønderjylland.

LÆS OGSÅDanmarks bedste kok er for første gang nogensinde kvinde

I gourmetrestauranten 'Ti Trin Ned' i Fredericia er chefkok Mette Gassner - Årets Kok 2011- glad aftager af økokartoflerne, fordi hun gerne vil bruge dem med skræl på.

Frikassé, salat og bagte kartofler
Udover smag sidder der vitaminer og mineraler i skrællen - og en kartoffel med skræl kan bruges til både mos, salater og snacks.

Herunder finder du tre af Mette Gassners sommeropskrifter med nye kartofler.