Annonce
Annonce
Annonce
Mad 21. jul. 2012 KL. 09.00

Sådan giver du maden på grillen kraftigt modspil

Når vinden blæser duften væk, og grillen sætter smag på kødet, er det tid at trække de mere kraftfulde flasker op – både blandt de hvide og de røde vine.

Vin til grill:

Hvidt til fisken
Til et skaldyrsspid med spicy marinade skal (hvid)vinen være favnende og rig for at indkapsle de stærke ingredienser. Man kan tænke lidt i retning af thaimad, hvor for eksempel halvtørre vine, rige oversøiske og en særling som gewurztraminer er gode.

Der er mere frit spil, hvis det handler om eksempelvis laks, der ikke er marineret. Her er det de mere generelle retningslinjer for grillmad, der gør sig gældende, og spektret af egnede vine er relativt bredt – men der er stadig tale om hvidvin. Man kan gå efter den præcise, syrerige og skarpe vin – eller modsætningen, den fyldige, fede og rige stil. Begge fungerer.

Rødt til rødt kød
Til vores gode oksekød har jeg valgt at undgå saucer og marinader. Her er det således vine til rødt kød, som kommer i spil. Her må der gerne være en del tannin, som neutraliseres af kødet – og som frisker op i munden. Vi taler altså om rødvine med struktur. Det vil for eksempel være cabernet sauvignon, syrah eller nogle af de oversøiske specialiteter som malbec, carmenère eller zinfandel.

Da det nu er udendørs, må der gerne være lidt mere kog på kedlerne i vinen, end man ville have valgt i en kølig vinterstue. Altså både fad, alkohol, fylde, rigdom og såmænd også lidt sødme. Det, som kunne have været tæt på det vulgære under normale omstændigheder, folder sig ofte ud i haven.

Både hvidt og rødt til barbecuesauce
Giver vi den gas med marinader og barbecuesaucer som her med kyllingen, gælder nogle af de samme principper som ved skaldyrsspyddet. Der skal noget til at samle de stærke, sødlige og krydrede nuancer op, og det er vine med et stort udtryk – lige på, ikke antydet. Netop til kylling – eller gris for den sags skyld – kan man bruge både en intens hvidvin og en rødvin. I stil altså enten store, fede oversøiske chardonnayer eller sødmefulde rødvine fra de varme lande.

Når øl er bedst
Netop med pølserne er vi ude i noget snavs, når det handler om vin. Vi kan godt tage et sidste glas af den vin, som vi har drukket til kødet, men en god øl er nu bedre. Jeg ville pege på en ale – som en IPA (india pale ale), som mange brygger i gode udgaver. I de gode udgaver har de frugt, syre og bitterhed, og det er lige, hvad der skal til, når pølserne serveres med forskellige former for sennep og ketchup.

Ligesom ikke al mad egner sig til at runde de glødende kul, er heller ikke al vin egnet til at blive serveret til grillmad.

Blot det at servere vin udendørs ændrer oplevelsen af vinen. Ligesom selve maden vil give yderligere udfordringer. Begge dele trækker dog mod samme stil: En relativt intens og rig stil, gerne med lidt mere alkohol end vanligt. Dermed nærmer vi os mange af de oversøiske vine, som ikke altid er lige diskrete og elegante, men som på terrassen kommer til deres ret.

Det gælder principielt både røde og hvide, men jeg vil mene, at især de røde bulderbasser fra Australien, Chile og Argentina lægger alen til deres kvalitet i det fri. Hvor de kan forekomme sødladne, fede og for lidt friske indendørs, bliver de vitale, rige og fyldige udendørs – sådan nogenlunde da. For man kan ikke gøre en springhest af et æsel, så kvaliteten skal grundlæggende være i orden.

Det, man oftest skal have i rød vin til grillmad, er kraft, fylde, alkohol i rigelig mængde og til kød gerne nogle gode tanniner. Rigdom og sødme er ikke af vejen. Man skal være klar over, at udendørs diffunderer en stor del af duften væk – selv i vindstille vejr. Og med vind bliver det værre. Hertil kommer, at osen fra grillen også giver sit til fornøjelsen. Så ingen sarte mimoser af elegante vine på terrassen.

Kraftig eller cool
Sydrhône, Syditalien, rødvine på cabernet og syrah fra oversøiske lande er alle gode bud. Som friskt alternativ kunne vælges kølige vine med høj frugtsyre af beaujolais-typen. Andre vine inden for denne kategori er nogle af de norditalienske som barbera, dolcetto eller valpolicella. Man skal altså enten søge mod kraft, rigdom og sødme – eller cool friskhed med syre. Og generelt må de røde vine gerne serveres ret kølige.

Blandt hvide vine må der, helt parallelt med de røde, gerne være enten eksotisk, fuldfed, fadmættet frugt – som for eksempel i oversøisk chardonnay eller viognier – eller en blomstrende, frisk, syrerig stil – eksempelvis sauvignon blanc eller visse rieslingvine. Begge dele kan fungere, men også her må der gerne være tryk på – både i næse og mund. Glemmes må ikke rosé, der rimer godt på Provence og sydfransk sommer.

LÆS OGSÅSådan bestiller du vin på restauranten

Der skal nok findes dem, som mener, at stort set al mad kan grilles. Det er jeg ikke enig i. Medmindre man er meget ferm til at grille, vil næsten alle retter og ingredienser blive lidt mere rustikke ved denne tilberedning, end hvis de blev passende pocheret, kogt, stegt, sauteret eller tilberedt ved høj eller lav varme i ovnen.

Varmen på grillen er som regel mere heftig, og brankning er en risiko. Både med og uden låg på grillen vil maden desuden få en tone af røg. Den kan være diskret og netop det touch, som ægte grillmad skal have, men den kan også være forstyrrende og dominerende.

Skaldyr som store rejer og hummere i alle afskygninger er dejlige på grillen. De skal pensles med olie, eventuelt med hvidløg og chili. Man kan også lave spid med forskellige grøntsager. Her skal man dog være opmærksom på, at de forskellige ingredienser skal blive færdige samtidig. Fisk kan med fordel grilles på skindsiden, og det må gerne være en lidt fed fisk, som bedre tåler den hårde, tørre varme. Laks er jo billig, så hvorfor ikke?

På med pølserne
Næsten alt kød kan grilles. Det skal gerne have en god fedtmarmorering, der bevarer saftigheden, og de bedste resultater opnås med udskæringer, der med fordel kan steges ganske kort. Her kommer mørt oksekød i første kolonne. En brandvarm grill. Lige på med en rib eye, lad den samle stegeskorpen, så den løsner, og så den anden side. Jo mere rå og blå, des bedre, synes jeg – men det gør ikke alle.

LÆS OGSÅ Dansk vinmand vinder over Systembolaget

Meget kød kan marineres inden stegningen, ligesom det kan pensles med marinade under tilberedning – her skal man dog være opmærksom på, at enten skal marinaden på ret sent, eller også må varmen ikke være for høj for ikke at forkulle kødet.

Og så er der pølserne. Alle grillers raison d’être. Når varmen i grillen aftager, smides de bedste pølser, man kan få, på grillen og steges langsomt, til de er sprøde og gennemstegte. Om man er til dijonsennep eller Heinz-ketchup, er ikke så afgørende. Pølser er og bliver nu det bedste af al grillmad – vidunderligt regressivt!

Herunder kan du se, hvilke vine der gå til hvilken slags mad: