Annonce
Annonce
Annonce
Mad 18. sep. 2012 KL. 07.00

»Jeg vil smide tøjet og kaste mig rundt i salater«

Kyster besøger Billeslund i Sønderjylland, der kaldes Danmarks største økologiske køkkenhave.

Carsten Kyster

Madskribent på flere magasiner og Politiken. Er også kendt fra tv-udsendelsen 'Harry med far i køkkenet' på DR 1. Har tidligere arbejdet som kok på blandt andet restaurant (øko) i Århus og Café Amokka i København. Han har også svinget kokkekniven i Sydney og London, hvor han arbejdede sammen med kokken Peter Gordon og Jamie Oliver.

De seneste seks år har han desuden været kokkekonsulent på restauranten The House i Chang Mai, Thailand, som er ejet af danskeren Hans Christensen. Kyster har for nylig skrevet thaikogebogen 'Chop Chop - hak dig igennem det thailandske køkken'.

---

Kysters opskrifter:

Rå rødbedesalat med soja, miso og sesam

Rå gul bede-salat med purløg, timian og parmesan

Grønne pandekager med ricotta og krydderurtesalat

Crudités med rå spæde grøntsager og koriander-chili-yoghurt

Når man kommer til et sted som Billeslund ved Gram, ved man faktisk ikke helt, hvor man skal gøre af sig selv.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Her dyrker de på 100 hektar 40-50 forskellige slags grøntsager, salater og krydderurter.

Grøn herlighed
De kalder det Danmarks største økologiske køkkenhave, og stor er den. Her producerer de hovedsagelig grønt guf til Aarstidernes grøntkasser.

LÆS ARTIKEL Frisk hverdagsfavoritterne op

Man bliver lidt febrilsk og hyperventilerer, når man som kok eller madmenneske ser al denne grønne herlighed.

KOKKESKOLENSådan smutter du nemt skrællen af rødbederne

Man får ganske enkelt lyst til at smide alt tøjet og kaste sig rundt i krydderurter, salater og små fine rødbeder, som springer op af marken alle steder.

Kurven bugner
Der er koriander i blomst, som byder en velkommen på marken, der er små skud af fine salater, der giver en lyst til at skrive fire salatbøger.

Hvor man end sender blikket hen, fryser man lige fast et par sekunder og springer over i næste række af grønne herligheder.

OPSKRIFTER Spis krydderurter - både morgen, middag og aften

Hov, der var jo min elskede mizuna-salat med små blomster. Jeg er helt euforisk, jeg plukker og plukker, det får ikke nogen ende, og kurven bugner.

Råt er godt
Der er flere slags små beder, f.eks. bolsjebeder, gulbeder og rødbeder, som vi alle kender, og de er alle vildt lækre rå i salater eller bare vendt hurtigt på panden i lidt olivenolie.

Men råt er godt og især fra denne økologiske mark!

Jesper Leegaard og Mindaugas Jokubavicius er hovedmændene bag Billeslunds produktion og markedsføring, og de gør et kæmpe stykke arbejde for at få alt til at hænge sammen på de smukke grønne marker.

Foto:  Columbus Leth

Hen over sommeren arbejder her cirka 30 gartnere, som luger, planter, plejer og høster og yder masser af grøn kærlighed, og i løbet af sommeren producerer Billeslund 30-40 procent af de danske grøntsager til Aarstidernes kasser.

Høst under halmen
Om vinteren er der omkring 10 arbejdere tilbage, som vasker grøntsager og høster vinterafgrøder, som står under halm.

Så er der friske grøntsager hele vinteren også, og trods 20 minusgrader i snestorm er det muligt at høste friske gulerødder under halmen.

LÆS ARTIKEL Sådan smager oksekød, når koen har haft det godt

Ikke en nem opgave, men trods alt en tilfredsstillende en af slagsen, siger Frank van Beek, der er chefgartner på Billeslund.

Lige præcis den dag, Frank kom med den konstatering, var alt i Danmark lukket på grund af snestorm. Selv Storebæltsbroen var lukket, og Falck og militærkøretøjer var ude for at hjælpe danskerne.

Alligevel kunne de selvsamme dag høste på Billeslund.

En dogmekogebog
Sammen med Trine Hahneman og Søren Ejlersen har jeg skrevet en dogmekogebog, ’Nordisk hverdagsmad’, som blev til hernede midt på marken i september sidste år.

Her stod vi i silende regn – et rigtigt møgvejr – og på tre dage havde vi skrevet kogebogen, som trods vejret ikke var svær at lave.

Vi freestylede derudad i gummistøvler og fremtryllede de lækreste opskrifter fra vores lille majsopsamlingsvogn.

LÆS ARTIKEL Sådan laver du dejlig mad til en tyver

Apropos majs, jeg har aldrig nogensinde smagt nogle som Billeslunds majs.

De er ganske enkelt helt unikke; man rykker dem af planten, trækker de yderste blade af, og så gnasker man bare løs.

OPSKRIFTERLav dejlig mad med majskolber

Majsene har en sødme, som er helt overnaturlig, og det giver faktisk mening, at man i industrien bruger mere majs end sukker til at søde med.

Magikeren
Der er gode grunde til, at det hele gror så godt i Billeslund; det er med stor hjælp og teknik fra Aarstidernes Grønt, der bidrager med hjemmelavet kompost og andre gode økologiske dyrkningsmetoder.

Men ud over det er der chefgartneren, Frank van Beek, der går for at være lidt af en gartnerguru.

Han er det, man kunne kalde en ’grøntsags-hvisker’ – han kommunikerer med grøntsagerne. Et eksempel: Frank har flere marker med løg, som egnens dyrevildt er glade for og forsyner sig af.

Dyrene vælger den healede mark
Chefgartneren ’healer’ den ene af markerne, som samtidig dyrkes biodynamisk, og efter en ’healing’ begynder alle rådyrene udelukkende at spise af denne mark. Hvis dyrene kan smage forskel, kan vi måske også komme til det.

Der er mere mellem himmel og muldjord, biodynamik og healing, end vi lige regner med.

LÆS ARTIKEL Sådan laver du en spændende grøn madpakke, som ungerne vil spise

Det er sket før på andre marker, hvor der dyrkes biodynamisk. Her vælger vildtet også klart bio- frem for øko- – så kan man tænke lidt over det!

Her i september kan man få et vidunderligt syn ud over en mark, hvor 1 million porrer står og danser på marken, og man kan faktisk godt se, at de smager ypperligt, for de sprudler af naturlighed og kraft.

LÆS OGSÅAarstidernes boss forfører med en kartoffelpizza bagt på stenplade

Overfor står en stor hokkaidomark, som nærmest ligner et landskab med store orange lygter, som venter på at blive tændt.