Kål er oppe i tiden.

Ikke blot er det lige nu sæson for f.eks. hvidkål og rosenkål.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub og vælg mellem 3 lækre velkomstgaver

Men kålen har såmænd også sit eget hyldestprogram på tv, ’Kålkællingerne’ på DR 2, blomkålen optræder på flere internationale lister over madtrends i 2013, og mange af Københavns mest cool restauranter serverer i disse dage finthakket grønkål som gemyse.

Den eneste grøntsag
Siden 2010 er salget til private da også steget med cirka 5 procent i supermarkedskæden Coops butikker (Irma, SuperBrugsen, Fakta og Kvickly).

LÆS OGSÅ Flere gode opskrifter med kål

Men hype eller ej:

I de danske hjem står kål sjældent på menuen, meget sjældent endda, når man sammenligner med tidligere tider, hvor kålen store dele af året var den eneste grøntsag, danskerne fik.

I dag spiser vi ifølge Coop Analyses målinger i gennemsnit kål til aftensmad to gange om måneden.

En svær grøntsag
»Og det er ikke meget. Især ikke i betragtning af, hvor billigt og sundt det er«, siger analysechef Lars Aarup.

kokkken.  Bo Frederiksen, køkkenchef i Meyers Madhus, har styr på sin kål. Hans råd er enkle: tilbered hurtigt, varmt og varsomt, så kan det ikke gå galt. Problemet er, at vi har svært ved at finde ud af, hvad vi skal gøre med kålen, der ikke er så nem at arbejde med som mange andre grøntsager.

For groft eller smattet
»For mange danskere er det for groft og tørt i sin rå tilstand og for smattet eller lugtende i sin klassiske kogte tilstand«, siger kokken Bo Frederiksen, der er køkkenchef og redaktør for Meyers Madhus.

Madhuset underviser amatører såvel som professionelle i madlavning.

Men det er også her, opskrifterne til det nye nordiske hverdagskøkken er blevet udviklet, og her, Frederiksen og hans hold lige nu udvikler menuerne til en international undersøgelse af mads indvirkning på diabetes.

Det er et køkken, der er vant til at arbejde med kål.

LÆS OGSÅNy tendens: Der er prestige i at spise kål

I dag har Bo Frederiksen linet nogle af de bedst kendte kåltyper op for at fortælle, hvordan man håndterer dem.

Og som med stort set al anden madlavning er problemet i de små hjem, at vi koger råvarerne for længe.

»Så er det, man ender med broccoli, der er smattet, smagløs blomkål eller ildelugtende rosenkål. Når man tilbereder kål, handler det meget om at undgå at falde i prutfælden«, siger han.

Stokken er bedst
Der er masser af klassiske, gode kålopskrifter, men mange af os har svært ved at være kreative med kål.

GUIDESådan 'bakker' du dit køleskab op

Vi stuver den, spiser den i form af sukret rødkål eller serverer den som kedelig, pligtopfyldende garniture til et stykke kød.

Men kålen er meget alsidig, og man kan bruge mange flere dele af den, end man måske umiddelbart forestiller sig.

»Mange smider f.eks. stokken ud, men det er ofte den, der har den bedste smag. Du kan f.eks. tage stokken fra en blomkål og så snitte den i fine skiver på et mandolinjern. Så kan du spise dem rå med dip eller vende stykkerne i salaten«, siger Frederiksen.

LÆS OGSÅSpis råt og godt i aften

I det hele taget er lyntilberedt kål genialt.

Tag f.eks. grønkålen: Giv den højst et minut i varm olie, og server den med æble og nødder.

Eller blancher bladene fra din savojkål i to minutter, og brug dem som wrap i stedet for en tortilla.

Svovlen er sund
Fordelene ved kål er mange.

Prisen er lav, kål regnes for usædvanlig mættende pr. kalorie, den indeholder mange fibre, og så har kålens indhold af svovlforbindelser (det, der giver lugten) en række meget interessante sundhedsegenskaber:

De virker som kraftige antioxidanter og i flere forsøg også som et bolværk mod kræftfremkaldende stoffer.

LÆS OGSÅSalat er alt andet end tilbehør

Et forsøg med rotter viste, at danskernes hadekål nr. 1 – rosenkål – beskyttede rotterne mod stort set alle de negative virkninger af kræftfremkaldende aminer – de stoffer, der opstår, når du forkuller dit kød på grillen.

Damp i kort tid
Kål ser ud til at være så sundt, at det i visse tilfælde ligefrem kan ophæve noget mads skadelige virkninger.

Bemærk i øvrigt, at indholdsstofferne i kål bedst kan udnyttes af kroppen, hvis du koger kålen lidt i stedet for at spise den rå – men ikke for meget:

F.eks. skal broccoli ifølge forskerne dampes i højst 4 minutter.