Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 9. jul. 2010 KL. 06.37

Vi guider Havegrillen er den ultimative bageovn

Opnå en ganske særlig smag ved at bage brød og kager på grillen

Vi guider

Videoer

På Finax site kan du se hvordan Fred the baker bruger sin grill som bageovn. Se f.eks.:

Opskrifter:

Drop indekøkkenet i sommer og brug grillen som både komfur og ovn.

Grillbagermesteren Frederik Strømgaard Sørensen fra melfirmaet Finax, også kaldet Fred the Baker, giver her sine bedste tips til, hvordan man med de rigtige ingredienser og den rigtige teknik kan grillbage sig til uhørt lækkert bagværk, uanset om man vil lave rugbrød, burgerboller eller frugttærte.

»Luftfugtigheden. Det er her, den helt store forskel mellem en grill og en ovn ligger gemt«, forklarer Fred the Baker.

Derfor får bagværk en langt mere fyldig smag og saftig konsistens på en grill end i en ovn. Udeluften, som en grill står i, har typisk en fugtighed på 90-95 pct., mens luften inde i et hus, hvor en ovn står, kun har en fugtighed på 50-55 pct.

TV Kysters Kokkeskole: Bag dit brød på grillen

Når grillen brænder udendørs, suger den ganske enkelt den fugtige luft ind i brødet, mens en ovn bager ved at cirkulere den langt mindre fugtige luft omkring brødet.

Men luftfugtigheden gør det ikke alene. Vil man have det perfekte bagværk ud af grillen, er der en række ting, man skal være opmærksom på.

På med låget
Den første forudsætning for, at man kan holde på fugtigheden, er, at man har en grill med låg. Man kan sagtens bage ved et bål eller på en grill uden låg, men så bliver resulatet og smagen også en helt anden.

OPSKRIFTLav sommerens hotteste dog

»Det er vigtigt, at man holder låget på, når man bager. Ikke noget med at gå og kigge til brødet hele tiden. Så forsvinder varmen. Faktisk er det slet ikke nødvendigt at holde øje med,brødet. Bagetiden er nemlig den samme på en grill som i en traditionel ovn, så det er bare at,følge opskriftens tidsangivelse«, forklarer Fred the Baker.

På med stenen
En grill afgiver meget varme nedefra, og derfor er det nødvendigt at lægge en bagesten i grillen for at undgå, at bagværket bliver sort i bunden af den kraftige undervarme.

Hvis bagetiden er 10 minutter eller derunder – som når man fx bager boller – kan man sagtens bruge en eller flere mursten, klinker eller en pizzasten som bagesten. Men er bagetiden længere, er man nødt til at bruge en decideret grillbagesten, fordi de fleste andre stentyper bliver for varme og 'brænder igennem' efter få ganges brug, så brødet alligevel bliver sort i bunden.

TJEKRå bagesten fungerer bedst

»Jeg har eksperimenteret med mange forskellige stentyper og er nået frem til, at grillbagesten af moraler, der er en stentype, som er hårdt brændt og presset under stort tryk, er perfekte til grillbagning, fordi varmen ikke brænder igennem, uanset hvor længe de er på grillen«, siger Fred.

Grillstenen lægges på grillen, når man tænder op, så stenen bliver varmet op sammen med grillen.

På med pladen
På udstyrssiden er den sidste ting, man skal bruge, en bageplade, som man sætter oven på stenen i grillen. Bagepladen fra ovnen kan sagtens bruges, men man skal sørge for, at pladens størrelse passer til stenens størrelse, så al brødet på pladen bliver skærmet fra undervarmen.

»Aluminiumsplader er forrygende til grillbagning, og alle omformninger kan bruges, så længe størrelsen passer til grillen og stenen. Men jeg vil anbefale, at man bruger en plade med en tykkelse på minimum 2 mm, hvis man skal være helt sikker på, at pladen ikke bøjer pga. varmen og derfor giver et dårligere bageresultat«, siger Fred.

TJEKDe fleste kvik-boller »smager fælt«

Bager man brød i en form, behøver man ikke sætte formen på en bageplade – man sætter den bare direkte på bagestenen.

Mel med højt proteinindhold
Fred the Baker bager dagligt på sin grill og har i årevis ekperimenteret med ingredienserne for at optimere smagen. En af hans vigtigste opdagelser gælder melet.

»Når man bager på en grill, er det vigtigt at vælge en god stærk mel med et højt proteinindhold. Det giver en dej, der er nemmere at arbejde med, men først og fremmest giver det en bedre opbagning og en meget bedre smag«, forklarer Fred the Baker.

OPSKRIFTBag et lækkert brød til weekendmaden

Fred har i samarbejdet med melproducenten Finax lavet specialudviklede opskrifter, som forsimpler hele forarbejdningen.

Fx har han udviklet en rugbrødsopskrift, hvor man ikke skal bruge andet end en røreskål og en éngangshandske.

OPSKRIFTLav perfekt pizza på dansk

»Mange, især mænd, tror, det er besværligt at bage på en grill. Det troede jeg også selv, inden jeg prøvede det. Men det er i virkeligheden utroligt nemt, og vælger man de rigtige meltyper og en opskrift med en simpel fremgangsmåde, behøver man ikke engang at få dej på fingrene«, siger Fred the Baker.

Find tips og opskrifter til bagværk på grillen i artiklerne herunder og på www.finax.com/dk