Med en lille omskrivning af Gertrude Steins berømte sentens fra et af hendes tidlige digte: »En rose er en rose er en rose«, er der for alvor dømt forår med ikke færre end fem rosévine, bakket op af yderligere to hvide vine.

Så vi er langt fra vinterens grå stereotypi med lutter røde vine. Godt at årstiden respekteres og markeres i vinvalget.

Nu skal det rimeligvis siges, at rosévine sjældent er det helt store hit. Farven er ofte det vigtigste argument for at investere i disse vine, der netop med farven kan signalere boudoirundertøj fra forrige århundrede.

Men der er faktisk også en særlig stemning af provençalsk sommer og frokost i haven over rosafarvede vine. For de gør sig absolut bedst i en champagnekøler på et pænt dækket udebord med salater, kolde fiskeanretninger, en quiche eller to, lidt kylling og friske oste. Et glas med en dugget, sartrød væske i en behagelig nærhed maner til sjælelig ro og udfordrer til skørlevned allerede fra middagstid.

Kendt rosé er den bedste
Den bedste af ugens roseer er også den mest berømte, nemlig vinen fra Tavel. Lidt mere karakter og struktur end de øvrige, selv om den umbriske rosé med sin noget lavere pris nok fremstod som et lidt bedre køb.

Fra Umbrien kom også den pænt strukturerede rødvin Rubesco, der ligeledes kommer fra det historisk vigtigste hus i Umbrien, Lungarotti. Et traditionsbåret hus, der tidligere stod for noget af det bedste vin fra Midtitalien, når undtages Toscana.

God vin til mad
Der har været en periode med noget gammeldags og kantede vine, der savnede frugt. De senere år er man nået frem til en stil, som både tilgodeser nostalgikere og moderne hedonister.

Her befinder vi os i den beskedne del af sortimentet, men dog med en vin af karakter. Det er vin til mad, da den ikke lefler for moderne trang til flæsket og sødmefuld fedme pumpet op med 14,5 pct. alkohol. God til en simpel pastaret eller en pizza.