Annonce
Annonce
Annonce
Vi guider 14. sep. 2007 KL. 15.31

Vi guider Vælg det rette æble

Sammen med "6 om dagen" guider Tjek dig til de mest almindelige æblesorter.

Vi guider
  1. Nu er det tid til æbleselvpluk

    Æbletræerne bugner. Vi guider til priser og åbningstider i plantager landet over. Her kan du samle lækre og billigere æbler. Se flere detaljer

Se alle guider
Vi guider
  1. Nu er det tid til æbleselvpluk

    Æbletræerne bugner. Vi guider til priser og åbningstider i plantager landet over. Her kan du samle lækre og billigere æbler. Se flere detaljer

  2. Avlere: Vores frugt er ikke gammel
  3. Nu må danske æbler gasses
  4. Det danske æble er truet
  5. Danske grøntsager sætter rekord i giftrester
  6. Køb danske æbler og spar CO2
  7. Æbler får antirynke-behandling
  8. Brug de bugnende æblelagre
  9. Netto solgte øko-æbler med pesticider
  10. Udenlandske øko-æbler er sprøjtet med kobber
Se alle guider

Sommer og efterår byder på masser af forskellige æblesorter.

Sødme, aroma, sprødhed, saftighed og farven på frugtkødet varierer fra sort til sort.

Sommeræblerne er bedst i deres sæson, mens de øvrige godt kan gemmes mørkt, køligt og frostfrit.

Nogle egner sig bedre til madlavning og kagebagning end andre. I guiden her kan du læse om de mest almindelige sorter og se, hvad de er gode til.

Ellers lyder rådet: Smag dig frem og husk navnet på dine favoritter.

Discovery, august-september
Sødt og aromatisk spiseæble med en flot lysende rød farve. Sprødt frugtkød, hvor farven varierer fra hvid til lyserød. God i private haver. Passer godt i opskriften: Rødløgssalat med svesker, æbler og pærer.

Summerred, september
Summerred er et tidligt, fast og saftigt æble. Sorten er opstået ved fri bestøvning fra McIntosh og Golden Delicious. Summerred er et fint spiseæble, men det egner sig også til salater, desserter og bagværk. Klipfisk og æblesalat med fennikel,Clafoutis aux pommes et pruneaux og Æble-brombær-tærte.

Gråsten, september-oktober
Danmarks nationalæble, som stammer fra Gråsten Slot, hvor de oprindelige modertræer stadig skyder fra de mosdækkede gamle stammer. Meget saftigt og sprødt med en syrlig-sød smag. Duften er stærk og karakteristisk. Perfekt som spiseæble - og til desserter og mos. Clafoutis aux pommes et pruneaux og Æble-brombær-tærte.

Rød Aroma, oktober-november
Krydsning mellem Ingrid Marie og de fine gamle Filippa. Saftigt og sprødt med en kraftig duft. Smagen er god og syrlig-sød. Fremragende spiseæble og madæble. God i private haver. Passer godt til opskrifter som: Juleæbler med nødder, Klipfisk og æblesalat med fennikel og Kartoffelsalat med æble og sylteagurker.

Ingrid Marie, oktober-december
Skørt og saftigt spiseæble med en frisk og syrlig smag. Velegnet til bagning. God i private haver. Æblet er navngivet af en fynsk skolelærer som i 1910 opdagede et selvsået æbletræ med meget velsmagende æbler i sit hindbærbed. Hans lille datter Ingrid Marie på 6 år var død samme år, og æblet blev opkaldt efter hende. Passer godt til opskrifter som: Juleæbler med nødder og Klipfisk og æblesalat med fennikel.

Elstar, oktober-marts
Gul med røde striber, men kan også være helt rødt. Smagen er kraftigt krydret og syrlig-sød. Et af de bedste spiseæbler, men egner sig også til madlavning. Passer godt til opskrifter som: Juleæbler med nødder og Clafoutis aux pommes et pruneaux.

Cox Orange, oktober-december
Lille rundt æble med gulgrøn bundfarve og rød orange striber eller toner. Frugtkødet er fast med en dejlig sødlig og aromatisk smag. Passer godt til opskrifter som: Kylling med salvie, æble og selleri og Kartoffelsalat med æble og sylteagurker.

Belle de Boskoop, november-februar
Verdens bedste madæble - bliver mørt uden at koge ud. Smagen er syrlig og frisk med kraftig aroma. Frugtkødet er tørt med en grov struktur og farven er gullig grøn. Passer godt til opskrifter som: Rosenkålssalat med æble, Juleæbler med nødder og Æble-brombær-tærte.

Pigeon, november-december
Juleæble med en flot rød farve, som er fremkommet ved, at æblerne lægges til soling på duge i plantagen i 7-10 dage, hvor de vendes dagligt. Smagen er krydret og nøddeagtig med en snert af bitter. Fremragende spiseæble, der også er godt i salater. Passer godt til opskrifter som: Kylling med salvie, æble og selleri.

Rød Jonagold, november-maj
Farven varierer fra lys med røde striber til helt rødt. Saftigt og sprødt med en krydret og syrlig-sød smag. Dejligt spiseæble, der også egner sig til madlavning. Passer godt til opskrifter som: Byg med yoghurt naturel og citron-vaniljemarinerede frugter og Kartoffelsalat med æble og sylteagurker.

Gala, november
Sprødt, sødt og saftigt med lavt syreindhold. Farven er typisk lyserød, men der findes også mørkerøde typer. Godt spiseæble, som kun dyrkes på lune småøer, fx Fejø og Langeland

Sunrise, september
Forfriskende syrlig-sød smag. Saftigt og næsten hvidt kød men en fin struktur. Fint spiseæble, der ikke egner sig til madlavning.

Guldborg, september
Lille æble. Smager som plukket i Mormors have; saftigt og syrligt med delikate toner af roser. Skindet er sart grønt med striber eller pletter af karminrødt, mens kødet er hvidt. Egner sig til glasering.

Kilde: 6 om dagen , Iben Nowak

nyheder@pol.dk